Din gamle iPhone: En skjult miljøtrussel?

Forestil dig dette scenarie: Din trofaste smartphone, måske en iPhone 6 Plus, som har tjent dig loyalt i næsten tre år, begynder pludselig at svigte. Den fryser, crasher og tvinger dig til at genstarte den midt i vigtige opgaver. Selvom den kun har en lille revne i skærmen, bliver dens uforudsigelige adfærd en uacceptabel risiko, især når den fungerer som et uundværligt værktøj i dit arbejde. Du står over for den uundgåelige konklusion: Det er tid til en ny. Men hvad sker der med den gamle enhed, når den ikke længere er i brug? Og hvilken indflydelse har vores konstante trang til at opgradere på planeten? Svaret er mere komplekst og foruroligende, end man umiddelbart skulle tro.

Mange af os kender situationen: En lille fejl, en ny model på markedet, og pludselig føles den ellers velfungerende telefon forældet. Selvom en gigant som Apple tilbyder en indbytningsordning, kan den tilbudte værdi være så latterligt lav – for eksempel 90 dirham for en telefon, der kostede over 3.000 dirham – at man vælger at beholde den gamle til 'nødsituationer'. Vi er blevet slaver af disse enheder; et liv uden en smartphone virker utænkeligt for mange. Men den konstante udskiftning af telefoner har vidtrækkende konsekvenser, som strækker sig langt ud over vores personlige bekvemmelighed.

Hvorfor er vores gamle telefoner et problem?

Smartphones er blevet en integreret del af vores moderne liv. Greenpeace anslår, at næsten to tredjedele af alle mennesker mellem 18 og 35 år ejer en smartphone, og at omkring 8 milliarder enheder er blevet fremstillet i løbet af det seneste årti. Dette tal er svimlende, og det betyder, at omtrent samme mængde enheder vil blive kasseret, sendt til genbrug eller simpelthen smidt i skuffer med andet ubrugeligt elektronisk affald i løbet af de næste par år. Den gennemsnitlige levetid for en smartphone er kun lidt over to år, før forbrugerne presses til at opgradere. Denne korte levetid er en afgørende faktor i den voksende problematik omkring e-affald.

Fra et miljømæssigt perspektiv er denne cyklus dybt bekymrende. Smartphones er ikke blot en kilde til gavn og fremgang; de har en betydelig miljøpåvirkning. Der er et stigende pres fra både lobbyister og forbrugere på producenterne om at forlænge enhedernes levetid, gøre dem lettere at skille ad og genbruge, og vigtigst af alt, stoppe med at udnytte planeten for de ædelmetaller og mineraler, der bruges til at fremstille dem.

Den skjulte miljøpåvirkning af smartphones

Ifølge en nylig rapport fra Greenpeace bruges mere end 60 forskellige grundstoffer i fremstillingen af smartphones. Selvom mængden af hvert enkelt grundstof i en enkelt enhed kan virke ubetydelig, er den samlede virkning af minedrift og forarbejdning af disse dyrebare materialer til næsten 8 milliarder enheder enorm. Forestil dig, at din telefons kabinet er lavet af aluminium og plastik fremstillet af råolie. Ledningerne er af kobber, sølv bruges i loddemetal, mens guld og palladium findes i printplader. Kobolt bruges i batteriet, den lille højttaler indeholder neodym, wolfram går ind i bevægelsesstabilisatoren, indium (som med nuværende udvindingshastigheder vil løbe tør inden for de næste 14 år) i skærmen, og gallium i LED-baggrundsbelysningen.

Dertil kommer grafikkort, hukommelseschips, integrerede kredsløb og processorer, som alle er lavet af siliciumwafer, der kræver enorme mængder vand og energi at producere. De lande, hvor disse grundstoffer udvindes, er ofte udviklingslande, hvor arbejdsforholdene er alt andet end ideelle. Denne lukrative forretning er desværre med til at finansiere væbnede konflikter i nogle af disse lande. I de fabrikker, hvor enhederne samles, udsættes arbejdere ofte uvidende for farlige kemikalier og materialer, der skader deres kroppe. Den stigende kompleksitet af teknologien i telefonerne lægger også et stadig større pres på energikilderne, som ofte er stærkt forurenende.

Elizabeth Jardim, senior corporate campaigner hos Greenpeace USA, påpeger: “Hvis alle de smartphones, der er produceret i det seneste årti, stadig var funktionelle, ville der groft sagt være nok til hver person på planeten. Forbrugerne presses til at opgradere deres modeller så ofte, at den gennemsnitlige enhed kun bruges i lidt over to år. Påvirkningen på planeten er ødelæggende, og når man tager alle materialer og energi, der kræves for at fremstille disse enheder, deres korte levetider og den lave genbrugsrate i betragtning, er det tydeligt, at vi ikke kan fortsætte på denne måde. Vi har brug for enheder, der holder længere, og i sidste ende har vi brug for, at virksomhederne omfavner en ny, cirkulær produktionsmodel.”

Hvad sker der, når en telefon smides ud?

Mange mennesker smider deres gamle telefoner i skraldespanden som ethvert andet stykke affald. Når de ender på lossepladser, kan de lække giftige kemikalier ned i jorden og forurene miljøet. Dette fører også til et tab på 55 milliarder dollars årligt fra spildte ressourcer som guld. Andre lader telefoner hobe sig op i skuffer, hvilket skaber en slags 'kirkegård' for forældet teknologi.

Globalt set er e-affald den hurtigst voksende og mest problematiske affaldsstrøm i verden. Det omfatter computere, fjernsyn, printere, mobiltelefoner – enhver elektronisk enhed. I USA blev mere end 16 milliarder pund e-affald kasseret i 2014, svarende til ca. 50 pund per person. Ved udgangen af 2018 forventedes e-affald at vokse til 50 millioner tons årligt.

Desværre bortskaffes langt størstedelen af e-affald ikke på en miljøvenlig måde. Faktisk genbruges kun omkring 15-20% af e-affald på verdensplan, og genbrugsmetoderne varierer betydeligt. Mange lande sender simpelthen deres e-affald til andre lande, hvor giftige stoffer som bly, cadmium og kviksølv forårsager miljø- og sundhedsproblemer. Sporingsenheder har vist, at kasseret elektronik fra USA ender i lande som Hong Kong, Mexico, Taiwan, Kina, Pakistan, Thailand, Den Dominikanske Republik, Canada og Kenya.

Kina, som i 2016 modtog 70% af verdens e-affald, forbød importen af forskellige enheder i starten af 2018. Dette skabte en 'panik' blandt lande som USA, der måtte finde alternativer. Thailand blev hurtigt en 'ny losseplads', og landets myndigheder overvejer nu lignende restriktioner. I USA betragtes visse typer e-affald, såsom fjernsyn og computerskærme, som farlige og må ikke komme i den almindelige affaldsstrøm. Ud over dette varierer e-affaldslovgivningen fra stat til stat. Californien var banebrydende med en e-affaldslov i 2004, der pålægger visse elektroniske enheder en afgift ved købsstedet for at betale for fremtidig bortskaffelse. Men mobiltelefoner og forskellige andre elektroniske enheder er i øjeblikket ikke inkluderet i denne lov, selvom de udgør en stor del af de 273.000 tons e-affald, der hvert år ender på Californiens lossepladser.

Udfordringerne ved genbrug af smartphones

Når det kommer til genbrug, er processen ikke så miljøvenlig, som man måske tror, især for smartphones og tablets. Deres fuldstændigt forseglede konstruktion gør demontering praktisk talt umulig. Derfor bliver størstedelen makuleret og sendt til smeltning for at adskille de ædelmetaller, der er indeni, til genbrug. Dette er dog ikke en særlig effektiv eller succesfuld proces.

Genbrugsvirksomheder er ofte tilbageholdende med at modtage mobiltelefoner, fordi omkostningerne ved at adskille dem generelt overstiger den værdi, de genvundne ressourcer kan sælges for. Med 1,7 milliarder solgte modeller hvert år er en løsning på dette problem presserende. Den bedste løsning er, at din gamle telefon genbruges af en anden, efter at dens harddisk er slettet. Du kan sælge den på hjemmesider eller donere den til genbrugsbutikker, eller finde en licenseret genbruger, der kan tage sig af al logistikken for dig.

Desværre er genbrugsprocessen ofte rodet og udgør lejlighedsvis en trussel mod arbejdere. Ofte sendes paller med mobiltelefoner til andre lande, hvor genbrug og bortskaffelse undertiden er slappe. For eksempel er der mikroentreprenører i Sydøstasien, der smelter gamle printplader fra mobiltelefoner i det fri for at få fat i små fragmenter af guld og andre ædelmetaller. Herved indåndes skadelige kemikalier, ofte uden beskyttelse af sikkerhedsmasker. Dette kaldes også 'chop shops'.

Et af de mest berygtede eksempler på ukontrolleret e-affald er landsbyen Guiyu i Kina, der er blevet synonym med giftigt affald. I Guiyu opvarmer landsbyboere brugte printplader over kulfyre for at genvinde bly. Asken fra kulforbrændingen dumpes i byens vandløb og kanaler, hvilket farver dem sorte og forgifter brønde og grundvand. Det er en af grundene til, at Guiyu angiveligt har det højeste niveau af kræftfremkaldende dioxiner i verden, forhøjede rater af spontane aborter og børn med ekstremt høje niveauer af blyforgiftning. De arbejdere, der udfører dette farlige arbejde, gør det ofte under primitive forhold, hvor de adskiller computere og telefoner manuelt uden tilstrækkelig beskyttelse. Plastikken vil sandsynligvis ende i landsbyer i nærheden af Guangzhou, hvor den vil blive smeltet under primitive forhold, hvilket potentielt frigiver giftstoffer i luften. Disse plasttyper vil blive brugt til skosåler, bænke og borde. Metallerne vil sandsynligvis blive smeltet i en lerovn, igen uden meningsfuld miljøbeskyttelse. Disse improviserede smelteværker vil skabe barrer af kobber og aluminium til videresalg. Ledningerne og printpladerne? De er sandsynligvis på vej til Guiyu.

Apple og ansvarlig bortskaffelse

Til Apples ære har virksomheden taget betydelige skridt for at reducere giftige materialer i alle sine produkter, herunder iPhone. I en miljørapport om iPhone 5, der er offentliggjort på deres hjemmeside, bemærker Apple for eksempel, at enheden ikke indeholder bromerede flammehæmmere eller polyvinylchlorid (PVC), to af de farligste komponenter i elektroniske enheder, når de bliver til e-affald. Nogle undersøgelser tyder på, at disse kemikalier kan forårsage udviklingsdefekter samt leverskader.

Apple har også taget skridt til at forhindre, at dele fra iPhones ender steder som Guiyu. Virksomheden siger, at alt e-affald, de indsamler, behandles i den region, hvor det blev modtaget. Intet e-affald sendt til Apple i USA, for eksempel, sendes oversøisk til genbrug eller bortskaffelse. Og i Kina opfordrer Apple forbrugerne til at sende brugte enheder til Li Tong Group, som lover at genbruge på en 'miljøvenlig måde'. Mange forbrugere har sendt gamle iPhones til Apple efter at have fået nye. For eksempel belønnede Apple en kunde med et gavekort på 25 dollars til sin butik for en gammel iPhone 3G. Forbrugere kan også ansvarligt slippe af med gammel elektronik gennem genbrugsvirksomheder certificeret af e-Stewards Initiative, en organisation der identificerer virksomheder, der sikkert behandler e-affald.

Apple kan dog ikke kontrollere, hvor hver eneste brugte iPhone ender, når den ikke længere virker, og der er ingen tvivl om, at mange iPhones ikke går gennem disse ansvarlige kanaler. I USA sælges nogle til virksomheder, der renoverer og videresælger dem i udviklingslande, hvor ældre iPhones stadig har en vis værdi. Selvom genbrug er at foretrække frem for bortskaffelse, er det ikke altid den bedste løsning. Som Jim Puckett, direktør for Basel Action Network, påpeger: “Jeg er en kætter, når jeg siger, lad være med at genbruge den, men den går direkte til udviklingslandene, hvor genbrug ikke gøres godt. Når du ikke har den infrastruktur, er det bedre at tage sig af det med det samme i et land, hvor du kan tage dig af det.”

Hvad kan du selv gøre?

Som enkeltpersoner kan vi gøre en række ting for at minimere den indvirkning, vores gamle enheder har på planeten. Først og fremmest: smid dem ikke i skraldespanden. Når de ender på en losseplads, kan de lække giftige kemikalier ned i jorden. Hvis din telefon eller tablet stadig er brugbar, så giv den enten til en anden eller sælg den og forlæng derved dens levetid. Og hvis den virkelig ikke er andet end skrot, så lever den tilbage til producenten. Apple tilbyder måske ikke mere end et par dirham for dem, men virksomheden genbruger sine egne produkter på sine egne faciliteter, hvor hele processen overvåges strengt. Som tingene står nu, er det sandsynligvis det bedste, vi kan håbe på, men vi ville alle drage fordel af at gøre, hvad vi kan for at modstå at købe helt nye smartphones, bare fordi de er 'det nyeste'. De eneste vindere i dette scenarie er de virksomheder, der sælger dem.

Ofte stillede spørgsmål om bortskaffelse af smartphones

Er iPhones giftige?

Ja, iPhones indeholder, ligesom alle smartphones, farlige kemikalier, der skal bortskaffes korrekt. Dette inkluderer bly, cadmium og kviksølv. Selvom Apple har taget skridt til at reducere brugen af nogle af de farligste stoffer, såsom bromerede flammehæmmere og PVC i nyere modeller som iPhone 5, er korrekt bortskaffelse afgørende for at forhindre miljø- og sundhedsskader.

Hvad sker der, hvis jeg smider min gamle telefon i skraldespanden?

Hvis du smider din gamle telefon i almindeligt husholdningsaffald, vil den sandsynligvis ende på en losseplads eller blive brændt. På lossepladser kan de giftige kemikalier i telefonen lække ud i jorden og grundvandet, hvilket forurener miljøet. Hvis den brændes, kan disse stoffer frigives som farlige dampe. Desuden går værdifulde materialer som guld, sølv og kobber tabt og kan ikke genbruges.

Hvordan bortskaffer jeg min iPhone korrekt?

Du skal bortskaffe din iPhone korrekt i henhold til lokale love og regler. Da iPhones indeholder elektroniske komponenter og et batteri, skal de bortskaffes separat fra husholdningsaffald. Når din iPhone når slutningen af sin levetid, kan du kontakte lokale myndigheder for at høre om bortskaffelses- og genbrugsmuligheder. Du kan også aflevere den i din lokale Apple Store eller sende den tilbage til Apple via deres genbrugsprogram. Batteriet vil blive fjernet og genbrugt på en miljøvenlig måde. Batterier bør kun udskiftes af Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder.

Hvorfor er genbrug af smartphones så svært?

Genbrug af smartphones er udfordrende på grund af deres komplekse og ofte forseglede konstruktion, hvilket gør demontering vanskelig. Mange enheder makuleres og smeltes, en proces der ikke er særlig effektiv til at udvinde alle de værdifulde materialer. Desuden er omkostningerne ved at adskille telefonerne ofte højere end værdien af de genvundne ressourcer, hvilket gør det mindre attraktivt for genbrugsvirksomheder. Derudover ender en betydelig del af e-affald i udviklingslande, hvor genbrugsprocesser er primitive og skadelige for både miljø og menneskers sundhed.

Hvad er 'e-affald' og hvorfor er det et problem?

E-affald, eller elektronisk affald, er alle kasserede elektroniske enheder, fra computere og fjernsyn til mobiltelefoner. Det er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden. Problemet skyldes den store mængde farlige stoffer, de indeholder (som bly, kviksølv, cadmium), som kan lække ud i miljøet. Samtidig er der et massivt spild af værdifulde, begrænsede ressourcer, der kunne genbruges. Den lave genbrugsrate og ureguleret bortskaffelse i mange dele af verden forværrer problemet og fører til alvorlig miljøforurening og sundhedsrisici.

Vores smartphones er uundværlige i hverdagen, men deres miljømæssige fodspor er ubestrideligt. Fra de ressourcekrævende fremstillingsprocesser i udviklingslande til den problematiske bortskaffelse af e-affald er det tydeligt, at den nuværende model er uholdbar. Som forbrugere har vi dog magten til at påvirke denne cyklus. Ved at forlænge vores enheders levetid, vælge ansvarlige bortskaffelsesmetoder og modstå den konstante trang til at opgradere 'bare fordi', kan vi bidrage til en mere cirkulær økonomi og en sundere planet. Det handler om at træffe bevidste valg, der anerkender den fulde pris af vores teknologiske bekvemmelighed.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Din gamle iPhone: En skjult miljøtrussel?, kan du besøge kategorien Elektronik.