Autonome køretøjer: Fremtiden for transport

Kan autonome køretøjer kommercialiseres? En dybdegående analyse af Europas AV-marked

Autonome køretøjer (AV'er) er på vej frem over hele verden, og Europa er ingen undtagelse. Mens brugere i udvalgte byer i Asien og USA allerede kan benytte sig af selvkørende biler og minibusser til transport, har vejen til bred kommercielisering i Europa været lidt mere kringlet. Højere regulatoriske standarder, begrænset investeringskapital og den stærke konkurrence fra et allerede veludviklet og bekvemt offentligt transportsystem udgør betydelige udfordringer for AV-ledere i regionen. På trods af disse hindringer viser den seneste udvikling og de strategiske indsigter fra førende tyske virksomheder inden for AV-sektoren et lovende billede for fremtiden.

AV'er som løsning på udfordringer i offentlig transport

En af de mest presserende udfordringer, som den offentlige transportsektor står over for, er en voksende mangel på chauffører. Olga Nevska, administrerende direktør for Telekom MobilitySolutions, peger på, at Tyskland alene forventer et underskud på 80.000 buschauffører inden 2030. Autonome køretøjer tilbyder en potentiel løsning på dette problem, ikke kun i Tyskland, men globalt. Ved at eliminere behovet for menneskelige chauffører kan AV'er sikre kontinuerlig drift og potentielt reducere driftsomkostningerne markant.

Antje Völker, COO hos Dromos, uddyber dette punkt ved at fremhæve, at mange byer, selv dem med millioner af indbyggere, har svært ved at finansiere dyre jernbanebaserede systemer som metroer og sporvogne. I stedet er de afhængige af mindre busser, der ikke altid opererer 24/7. Dromos' vision er at erstatte disse ældre teknologier med delte autonome køretøjer, der kører efter behov. "Vi kan tilbyde services 24/7 til en omkostningsbase, der kun er halvt så stor som nuværende offentlige transportsystemer," forklarer Völker. Deres første demonstrationssystem forventes at køre i Storbritannien inden udgangen af 2025.

Tidslinjer for AV-adoption i Europa

Forudsigelser om AV-industriens tidslinjer har altid været udfordrende. Sascha Meyer, CEO for MOIA, et teknologiselskab der leverer samkørselstjenester, deler sine erfaringer: "Vi startede MOIA i 2016. Vi troede, vi måske ville have førerløse køretøjer inden 2021 og en markedsandel på 2-4% i byer med AV'er inden 2025." Virkeligheden har vist sig at være mere kompleks, især med hensyn til "edge cases" – sjældne og uforudsete situationer, som systemerne skal kunne håndtere. Meyer tror dog på, at vi inden for de næste fem til syv år vil se autonome køretøjer i europæiske byer. Han understreger, at Europas strenge reguleringer og sikkerhedskrav, herunder krav om redundans i bremsesystemer, styring og energiforsyning, er en hindring, men også en garant for sikkerhed.

Jan Becker, CEO for Apex.AI, der udvikler software til sikker AV-drift, forventer, at førende virksomheder som Waymo vil have skaleret til mange flere byer i Nordamerika og Asien inden for ti år. Han håber også på en lignende skalering i Europa, men påpeger en væsentlig forskel: "De store penge er i øjeblikket i Nordamerika; Waymo har rejst over 10 milliarder dollars. Sådanne summer er i øjeblikket ikke tilgængelige i Europa."

Olga Nevska forestiller sig en fremtid, hvor autonom mobilitet er mere tilgængelig og integreret i hverdagen inden 2035. Hun ser for sig en intelligent AI-assistent, der proaktivt styrer hendes dag, fra at foreslå den bedste transportform baseret på vejr og trafik til at arrangere transport for hendes datter til skole.

Den potentielle indvirkning på bilejerskab

Martin Dürr, CTO hos Dromos, mener, at autonome køretøjer kan ændre byernes struktur radikalt. "Byerne er bygget op omkring bilen. Bilen var den dominerende transportform, og byen måtte grundlæggende følge med. Vi forsøger at ændre det og give byen tilbage til mennesker ved at gøre delt autonom mobilitet til en katalysator for mere bæredygtigt og omkostningseffektivt liv." Dromos' mål er at tilbyde taxakvalitet til buspris, hvilket kan ændre folks villighed til at opgive deres egne biler.

Olga Nevska ser et enormt potentiale i skiftet fra ejerskab til deling. "Der er en stærk personlig forbindelse mellem en bilejer og bilen i dag. Men jeg ser en stor mulighed for at gentænke denne model." Autonom mobilitet kan gøre det muligt at bruge køretøjer mere bæredygtigt og effektivt baseret på reelle behov. Desuden vil tiden i bilen ikke længere være passiv; den kan bruges til arbejde eller fritid, hvilket åbner op for helt nye forretningsmodeller inden for underholdning, produktivitet og personaliserede tjenester. Hun identificerer dog også to store udfordringer: ejerskab og vedligeholdelse. Erfaringen viser, at vedligeholdelse og rengøring er blandt de mest betydelige, ofte undervurderede, udgifter ved bilflåder.

Vigtigheden af en forbrugercentreret tilgang

Sascha Meyer fremhæver forbrugerbevidsthed som en af de største udfordringer. "Mange i vores branche fokuserer på at bygge den bedst mulige teknologi: de bedste sensorer, den bedste AI, den bedste ydeevne. Forbrugeren er sommetider en eftertanke." Det er essentielt at tage folk med på rejsen, da folk har følelser. Teknologien skal ikke kun være god, men også anvendelig og hjælpsom for den enkelte.

Martin Dürr deler en erfaring fra et projekt med "Transport for All" i Storbritannien, som fokuserer på mennesker med mobilitetsudfordringer. Det handler ikke kun om kørestole eller rollatorer, men også om mennesker med demens, som kan være lige så begrænsede. "Hvis en fjerdedel af befolkningen udelukkes fra transport, kan man forestille sig, hvad det betyder for den sociale påvirkning på et samfund. Derfor skal forbrugeren være i centrum."

Antje Völker fra Dromos integrerer kundens behov i virksomhedens ledelsesstruktur. Med en baggrund i psykologi mener hun, at det er afgørende at forstå, hvad der får folk til at vælge en bestemt transportform, især når der tilbydes helt nye systemer. "Vi ser absolut på folks beslutningsprocesser, når vi designer den optimale operationelle oplevelse."

Kunstig intelligens og AV'er

Jan Becker mener, at mens end-to-end maskinlæringstilgange er lovende, er det usandsynligt, at alle autonome køretøjer vil være baseret på dette inden for fem år. "Når man ser på generativ AI-baserede tilgange til forbrugert teknologi, er der stadig mange fejl. At gøre det perfekt er den svære del."

Sascha Meyer understreger, at AV'er simpelthen ikke ville være mulige uden AI. "I dag bruger vi AI i perception-kapaciteten i det sikre kørselssystem." Hans partnerskab med Mobileye, der leverer software til miljøforståelse via kamera-, lidar- og radardata, er et eksempel på dette. Ved at anvende AI end-to-end kan mere kapable systemer skabes, der kan håndtere uforudsete situationer.

De mest kritiske færdigheder

Opbygning af realtids- og pålidelige indlejrede systemer er en specialiseret færdighed, der ikke altid læres på universitetet, påpeger Jan Becker. Fremtiden vil kræve talenter inden for generativ AI, især dem der kan bygge grundlæggende modeller fra bunden. Computer science-færdigheder, især inden for robust og pålidelig software og AI-systemer, vil forblive essentielle.

Sascha Meyer fremhæver behovet for dataingeniører, algoritm ingeniører og maskinlærings ingeniører til at analysere data og muliggøre automatisering. Samtidig er der brug for dygtige ingeniører til at håndtere komplekse ingeniøropgaver i selve køretøjet og softwareingeniører til at integrere systemerne. Olga Nevska tilføjer, at med overgangen til elektriske AV-flåder er der et stigende behov for talenter inden for dataanalyse, softwareudvikling og kundeoplevelse. Inklusive og intuitive løsninger kræver diverse teams, der afspejler kundebasen.

Vejen frem for AV'er i Europa

Selvom Europa står over for unikke udfordringer, er landskabet for autonome køretøjer dynamisk. Virksomheder som MOIA, Dromos, Telekom MobilitySolutions og Apex.AI arbejder utrætteligt på at overvinde regulatoriske og tekniske hindringer. Potentialet for at revolutionere offentlig transport, reducere transportomkostninger og forbedre livskvaliteten i byerne er enormt. Den gradvise adoption, drevet af et stigende fokus på sikkerhed, bæredygtighed og forbrugerbehov, vil sandsynligvis forme fremtidens mobilitet i Europa.

Nøgleaktører og deres bidrag:

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

• Hvornår vil vi se fuldt førerløse biler i Europa?

  Estimater varierer, men eksperter som Sascha Meyer fra MOIA forventer at se autonome køretøjer i europæiske byer inden for 5-7 år, med fuldt førerløse operationer gradvist udvidet derefter.

• Hvad er de største udfordringer for AV'er i Europa?

  De primære udfordringer inkluderer strenge regulatoriske krav, behovet for betydelig investeringskapital og konkurrence fra etablerede offentlige transportsystemer.

• Hvordan vil AV'er påvirke det personlige bilejerskab?

  AV'er forventes at fremme en bevægelse mod deling og servicebaseret mobilitet, hvilket potentielt kan reducere behovet for personligt ejerskab af biler.

• Hvilken rolle spiller kunstig intelligens i udviklingen af AV'er?

  AI er fundamental for AV'ers evne til at opfatte deres omgivelser, træffe beslutninger i realtid og navigere sikkert. Fra perception til planlægning er AI kernen i teknologien.
• Hvilke færdigheder er mest efterspurgte i AV-industrien?

  Færdigheder inden for AI, maskinlæring, dataanalyse, softwareudvikling og cybersikkerhed er afgørende, sammen med ekspertise inden for indlejrede systemer og hardwareudvikling.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Autonome køretøjer: Fremtiden for transport, kan du besøge kategorien Teknologi.