Huawei: Fra Beskeden Begyndelse til Global Gigant

I en verden, der konstant forandres af teknologi, står få virksomheder så centralt som Huawei. Fra at være en lille opstartsvirksomhed i Kina har Huawei udviklet sig til en global magtfaktor inden for telekommunikationsudstyr og smartphones. Denne artikel vil udforske Huaweis fascinerende rejse, fra dets grundlæggelse og tidlige udfordringer til dets nuværende position som en af verdens førende teknologivirksomheder, samt de kontroverser, der har præget dens vej.

Huaweis Oprindelse og Grundlæggelse

Huawei Technologies Co., Ltd. er en kinesisk multinational teknologivirksomhed, der har sit hovedkvarter i Shenzhen. Virksomheden blev grundlagt i 1987 af Ren Zhengfei, en tidligere stedfortrædende regimentschef i Folkets Befrielseshær. Oprindeligt fokuserede Huawei på fremstilling af telefonomstillere, men har gennem årene udvidet sin virksomhed til at omfatte opbygning af telekommunikationsnetværk, levering af operationelle og konsulenttjenester samt udstyr til virksomheder både i og uden for Kina. I de seneste år er virksomheden også blevet en betydelig aktør inden for fremstilling af kommunikationsenheder til forbrugermarkedet, herunder smartphones og tablets.

Huawei er en medarbejderejet virksomhed, hvilket adskiller den fra mange af dens konkurrenter, og den har modtaget betydelig støtte fra den kinesiske regering. I 2019 opnåede Huawei en rekordomsætning på 122 milliarder dollars. Virksomheden blev i 2021 rangeret som verdens næststørste investor i forskning og udvikling (F&U) af EU's Fælles Forskningscenter (JRC), hvilket understreger dens engagement i innovation. Huaweis primære rivaler har historisk set været Cisco og Ericsson, og den har vundet forretninger fra Cisco ved at udvikle omstillere og routere til lavere priser.

Virksomhedens engagement i innovation og vækst afspejles også i dens imponerende faciliteter, såsom Huawei Songshan Lake New Campus i Dongguan. Dette campus, der ligger nær Shenzhen, indeholder bygninger, der er kopier af europæiske byer, og fungerer som et enormt forsknings- og udviklingscenter. Med over 3.000 ansatte inden for havearbejde og vedligeholdelse af parkområderne projicerer Huawei et billede af en teknologisk avanceret Kina på den internationale scene.

I 2021 havde Huawei en omsætning på 99,9 milliarder dollars. Virksomheden beskæftigede 197.000 medarbejdere i 2020 og har salg i omkring 170 lande. Huawei har desuden rangeret højt inden for tildeling af amerikanske patenter og ansøgte i 2008 om flere internationale patenter end noget andet firma.

Ren Zhengfei: Visionæren Bag Huawei

Ren Zhengfei, født den 25. oktober 1944, er den kinesiske iværksætter og ingeniør, der grundlagde Huawei Technologies. Han startede virksomheden i 1987 med en beskeden kapital på 21.000 yuan (omkring 5.000 dollars). Ren, der har en baggrund som militærteknolog i Folkets Befrielseshær, var oprindeligt en salgsagent for en Hongkong-virksomhed, der producerede PBX-omstillere i Kina. Han importerede telefonudstyr fra Hongkong og videresolgte det til kinesiske kunder, der desperat manglede opgraderede kommunikationsløsninger.

I 1992 pressede Ren Huawei til at udvikle C&C8 serveromstilleren, som blev solgt til en tredjedel af markedsprisen og var et afgørende gennembrud for virksomheden. Rens militære baggrund spillede en rolle i Huaweis tidlige succes, da virksomheden blev tildelt kontrakter fra den kinesiske regering til opbygning af datacentre og telekommunikationsinfrastruktur, herunder 4G-netværk.

Selvom Ren Zhengfei er grundlægger og administrerende direktør, ejer han kun 1,42 procent af Huaweis aktier, hvilket understreger virksomhedens medarbejderejet struktur. Han er ikke blandt de nuværende tre roterende administrerende direktører, men fungerer som næstformand i bestyrelsen. Rens vision og evne til at lære og tilpasse sig har været afgørende for Huaweis vækst. Han har altid understreget vigtigheden af F&U-investeringer og et stærkt lederskab.

Meng Wanzhou: En Diplomatisk Konflikt

Meng Wanzhou, født den 13. februar 1972, er Ren Zhengfeis datter og Huaweis finansdirektør (CFO). Hun er også kendt som Cathy Meng eller Sabrina Meng og uformelt som 'Huaweis Prinsesse' i Kina. Hendes anholdelse i Vancouver International Airport i december 2018 udløste en bitter diplomatisk strid mellem Kina, USA og Canada.

Anholdelsen var baseret på en amerikansk udleveringsbegæring, der anklagede hende for bedrageri i forbindelse med påståede overtrædelser af amerikanske sanktioner mod Iran. Kernen i sagen var en 16-siders PowerPoint-præsentation, som Meng brugte på et møde med banken HSBC i 2013. USA hævdede, at Meng vildledte HSBC om Huaweis sande forhold til selskabet Skycom, en telekommunikationsudstyrssælger, som USA mente var en front for Huawei for at skjule sine aktiviteter i Iran.

Mengs advokater anfægtede udleveringsbegæringen på flere fronter, herunder at den påståede forbrydelse ikke var en forbrydelse i Canada, og at sagen var politisk motiveret, især efter udtalelser fra den daværende amerikanske præsident Donald Trump. Efter næsten tre års juridisk kamp og intens diplomatisk pres blev Meng Wanzhou løsladt i september 2021, efter at det amerikanske justitsministerium indgik en udskudt retsforfølgelsesaftale. Hendes løsladelse faldt sammen med løsladelsen af to canadiske statsborgere, Michael Kovrig og Michael Spavor, der var blevet tilbageholdt i Kina kort efter Mengs anholdelse, hvilket af mange blev tolket som en direkte gengældelse.

En Global Udvidelse og Vækst

Huaweis vækst fra beskedne begyndelser har været bemærkelsesværdig. Efter at have startet som producent af telefonomstillere i Shenzhen, voksede Huawei i 2012 til at blive global leder inden for telekommunikationsnetværk. Sammen med en anden kinesisk virksomhed, ZTE, har Huawei haft stor succes med at sælge telekommunikationsudstyr i udviklingslande. I Nigeria, for eksempel, erobrede de 50 procent af mobiltelefonmarkedet mellem 2003 og 2007 ved at tilbyde håndsæt, der var op til 40 procent billigere end dem fra konkurrenter som Ericsson og Alcatel-Lucent. Huawei har også vundet kontrakter i lande som Colombia, Venezuela, Rusland, Vietnam, Pakistan, Indonesien og Saudi-Arabien.

Denne oversøiske ekspansion er blevet støttet af China Development Bank, som i 2004 ydede en femårig kreditlinje på 10 milliarder dollars og rutinemæssigt har lånt penge til udenlandske købere for at finansiere deres køb af Huawei-produkter. Huaweis omsætning steg med mere end 200 procent i slutningen af 2000'erne, hvilket gjorde den til en af de tre største telekommunikationsvirksomheder sammen med Nokia Siemens Networks og Telefon AB LM Ericsson.

I begyndelsen af 2010'erne forsøgte Huawei at trænge ind på det amerikanske marked under sit eget navn. I 2011 havde virksomheden en omsætning på 1 milliard dollars i USA, primært gennem salg af netværksudstyr og tilbehør som trådløse modemmer til bærbare computere. Globalt forventede Huawei at sende over 100 millioner telefoner i 2012, heraf 60 millioner smartphones. Selvom nogle mindre amerikanske teleselskaber solgte Huawei-telefoner under Huawei-brandet, solgte større selskaber som AT&T, Sprint Nextel og T-Mobile USA ofte Huawei-telefoner under deres egne navne.

Huaweis Vej til Smartphone-Gigant

Huaweis transformation fra en producent af bagvedliggende hardware til en global telefontgigant er en historie om vision, modstand og massive investeringer i forskning og udvikling. Oprindeligt var grundlægger Ren Zhengfei stærkt imod ideen om at producere telefoner. I 2002 afviste han gentagne gange incitamenter fra Informationsministeriet til at gå ind i telefonbranchen, og truede med fyring til dem, der fortsat diskuterede emnet.

Men lavere ledelseslag arbejdede i al hemmelighed for at ændre hans mening, og til sidst gav Ren efter. På trods af en lille omsætningsbase beordrede han sin CFO til at allokere en milliard RMB til forskning. Til at begynde med var ledelsen tilfreds med en OEM-model, hvor man producerede billige håndsæt uden Huawei-branding og solgte dem med lave fortjenstmargener.

2008 var et afgørende år for telefonforretningen. Efter finanskrisen faldt overskuddet, og Huaweis gældsniveau steg bekymrende. Ren Zhengfei overvejede at sælge en 49% andel af Huaweis mobiltelefonforretning til private equity-firmaer, men da de endelige tilbud var lavere end forventet, besluttede ledelsen at holde fast og geninvestere.

Vendepunktet kom i 2010, hvor Huawei, styrket af markedsopsvinget, besluttede at skifte fra OEM-produkter til at skabe top-of-the-line produkter, der kunne markedsføres direkte til forbrugerne. Under ledelse af Yu Chengdong kæmpede de første forbrugerfokuserede produkter dog med at konkurrere med giganter som Xiaomi og Samsung, da ingeniørerne var langsomme til at tilpasse sig forbrugerbehovene frem for kun tekniske specifikationer.

En kritisk beslutning var at fordoble forskning og udvikling af egne chips frem for at ty til udenlandsk fremstillede komponenter. Denne dyre beslutning gjorde det muligt for Huawei at skabe differentierede produkter og delvist beskytte sig mod truslen fra amerikanske eksportforbud. Indtoget af Liu Jiangfeng, en 'ukonventionel Huawei-mand', der ledede Glory-telefonlinjen, var et vendepunkt. Glory-linjen blev en stor succes og cementerede Huaweis position som en seriøs konkurrent til Apple og Samsung, selvom Liu Jiangfeng senere forlod virksomheden på grund af kulturkonflikter. I 2015 solgte Huawei 108 millioner smartphones og voksede hurtigt på markeder som Tyskland, Italien og Spanien.

Innovation og Produktudvikling

Huaweis succes bygger på et fundament af massiv investering i innovation og produktudvikling. Virksomheden har konsekvent prioriteret F&U, og i 2015 investerede den alene 9 milliarder dollars i forskning og udvikling, hvilket var mere end selv Apple. I 2016 havde Huawei over 76.000 medarbejdere dedikeret til forskning og udvikling i 21 centre rundt om i verden.

Et eksempel på Huaweis innovative tilgang var afsløringen af Ascend P2 i februar 2013, som virksomheden proklamerede som 'verdens hurtigste smartphone'. Selvom præsentationen havde visse umodne elementer (som fokus på 'blomster og farverige ting' for damer), understregede det Huaweis ambition om at skubbe grænserne for mobilteknologi. Ascend P2 understøttede hurtigere downloadhastigheder end andre telefoner på det tidspunkt, selvom de trådløse netværk endnu ikke var udstyret til at levere disse hastigheder.

Huawei har også indgået strategiske partnerskaber for at forbedre sine produkter. På P9-telefonen, der blev lanceret i 2016, ses navnet 'Leica' ved siden af de dobbelte linser, hvilket indikerer et samarbejde med det prominente tyske fotofirma om kameraudvikling. Huawei producerede også Googles Nexus 6P og har arbejdet med Swarovski om at designe et moderigtigt smartwatch til kvinder. Disse partnerskaber understreger Huaweis engagement i at levere produkter af høj kvalitet og med æstetisk appel, hvilket er en vigtig efterspørgsel fra især de kinesiske forbrugere.

Huaweis Succes i Europa

Europa har vist sig at være et særligt modtageligt marked for Huawei. Virksomheden er avanceret aggressivt ind på nye markeder og er nu kontinentets næststørste Android-telefonmærke og i nogle markeder den næststørste samlet set. Denne succes skyldes en forbedring i produktkvaliteten kombineret med en meget profileret reklameoffensiv.

Reklamer og kampagner for Huawei dækker nu sporvogne i Rotterdam, og en flagskibsbutik ligger på en fremtrædende placering i Bruxelles. Hele bygninger er blevet dækket med gigantiske Huawei-bannere i byer som Berlin og Lodz i Polen, og vejsider langs store motorveje er spækket med Huawei-billboards. Denne kampagne har også omfattet sponsorering af populære fodboldhold som Arsenal, AC Milan og Paris Saint-Germain samt anbefalinger fra europæiske stjerneatleter som Lionel Messi og Robert Lewandowski. Ved at lancere nøgleprodukter i europæiske byer har Huawei effektivt tilpasset sig europæiske præferencer og sat sit logo på dem.

Hemmeligheden Bag Huaweis Succes

Chen Lifang, præsident for Public Affairs and Communications hos Huawei, har fremhævet tre hovedfaktorer bag Huaweis hurtige vækst. For det første er det virksomhedens store værdi af forsknings- og udviklingsinvesteringer, teknologi og innovation. I ti år har Huawei investeret 25 milliarder dollars i F&U. For det andet vægter virksomheden ledelse højt. Allerede da Huawei var en lille virksomhed, anerkendte Ren Zhengfei vigtigheden af at lære ledelseserfaringer fra andre virksomheder og investerede tungt i dette.

Den tredje succesfaktor er Huaweis medarbejderaktieordning. Dette gør det muligt for medarbejderne at dele virksomhedens succes, og hele 84.000 medarbejdere ejer aktier i virksomheden. Som tidligere nævnt er den største aktionær, Ren Zhengfei, selv kun i besiddelse af 1,4 procent af virksomhedens aktier.

Innovation afhænger ifølge Huawei af fire faktorer: et stort marked, der tiltrækker investeringer (Kina har dette), talentpuljer (Kina har mange kandidater), økonomisk udvikling og et solidt innovationsmekanisme. Mens USA har den bedste innovationsmekanisme, gør Kina store fremskridt på dette område.

Udfordringer og Kontroverser

Trods sin enorme succes har Huawei stået over for betydelige udfordringer og kontroverser, især i de seneste år. Virksomhedens ambitioner om at udfordre amerikansk teknologidominans er blevet hæmmet af spændinger i relationerne mellem Kina og lande som USA, Indien, Australien og Storbritannien. Huawei forventes at miste milliarder af dollars i årlig omsætning som følge af forbud mod sit netværksudstyr, og flere lande kan følge USA og Storbritannien i at blokere virksomhedens udstyr.

I midten af august 2020 indførte det amerikanske handelsministerium yderligere restriktioner, der sigter mod at begrænse Huaweis adgang til kommercielt tilgængelige computerchips, som er nødvendige for at producere 5G-basestationer og smartphones. Denne situation har ført til en voksende liste af nationer, der betragter Huawei som en stedfortræder for det kinesiske kommunistpartis geopolitiske mål. Storbritannien har forbudt virksomheden fra sine næste generations 5G-netværk og kræver, at allerede installeret Huawei-teknologi fjernes inden 2027. Australien og Japan har også udelukket virksomheden, og Indien overvejer at begrænse Huawei og ZTE fra sine netværk.

Huawei har tidligere forsøgt at erhverve det amerikanske computerfirma 3Leaf System, men trak sig tilbage fra aftalen i februar 2011, efter at et sikkerhedspanel nægtede at godkende aftalen. Virksomheden har også mødt klager i Europa om, at kinesisk statsstøtte giver den en unfair fordel. En amerikansk kongreskomité anbefalede i oktober 2012, at telefonselskaber undgik at gøre forretninger med Huawei eller ZTE på grund af frygt for, at udstyret kunne indeholde 'bagdøre', der muliggør adgang til kommunikation udefra. Disse sikkerhedsbekymringer er blevet afvist af Huawei, som fastholder, at deres udstyr ikke udgør en trussel mod amerikansk sikkerhed, og benægter at drage unfair fordel af statsstøtte.

Eric Schmidt, Googles grundlægger og tidligere chef, har udtalt, at Huawei 'har engageret sig i uacceptable praksisser' og tilføjet, at Vesten bør reagere ved at konkurrere med Kina og dets teknologier snarere end at trække sig tilbage. Huawei har konsekvent afvist beskyldninger om at være en arm af den kinesiske stat eller at videregive kundedata til myndighederne.

I 2021 rapporterede The Washington Post, at de havde gennemgået 100 PowerPoint-præsentationer fra Huawei, der angiveligt viste virksomhedens forbindelse til Kinas overvågningsprojekter. Disse præsentationer, hvoraf mange var stemplet som fortrolige, blev angiveligt postet på et offentligt tilgængeligt Huawei-websted, indtil de blev fjernet i 2020. Rapporten beskrev teknologier, der kunne hjælpe myndigheder med at analysere stemmeoptagelser, et omfattende fængselsovervågningssystem (implementeret i fængsler i Indre Mongoliet, Shanxi-provinsen og interneringscentre i Xinjiang-regionen) og et overvågningssystem, der kan lokalisere 'politiske personer af interesse' ved hjælp af deres elektroniske enheder. Huawei har dog udtalt, at virksomheden 'ikke har kendskab til de projekter, der er nævnt i Washington Post-rapporten', og at den leverer 'cloud-platformtjenester, der overholder fælles industristandarder'.

Fremtrædende Huawei Smartphone-Modeller

Huaweis historie med smartphones begynder i 2010 og omfatter mere end 230 håndsæt, når man tæller alle variationer og regionale forskelle. Her er et kig på nogle af de mest fremtrædende modeller fra P-serien, Mate-serien og X-serien siden 2015:

• Huawei P8 (2015): Denne model markerede et skift, da Huawei droppede 'Ascend'-navnet fra sin flagskibsserie. Den havde en 5,2-tommer LCD-skærm med 1080 x 1920 pixels, en Kirin 930-chipset, 3 GB RAM og op til 64 GB lagerplads. Kameraet var et enkelt 13 MP bagkamera, og den kørte Android 5.0 Lollipop med Huaweis Emotion UI. Den fik 4 ud af 5 stjerner i anmeldelser.
• Huawei Mate 8 (2015): Mate-serien fandt sit fodfæste med Mate 8, der satte skabelonen for fremtidige Mate-telefoner med sin større 6-tommer, 1080 x 1920 pixel LCD-skærm. Drevet af en Kirin 950-processor, op til 4 GB RAM og 64 GB lagerplads. Den havde et enkelt 16 MP bagkamera og Android 6.0 Marshmallow. Den fik 4 ud af 5 stjerner.
• Huawei P9 (2016): P9 beholdt designelementer fra P8, men opgraderede bagkameraet til et dobbelt 12 MP + 12 MP objektiv, hvilket gjorde den til en af de første telefoner med mere end ét bagkamera. Skærmen var fortsat 5,2 tommer LCD med 1080 x 1920 pixels. Den indeholdt en Kirin 955-processor og op til 4 GB RAM. Anmeldelser roste den 'innovative kameraopsætning' og gav den 4 ud af 5 stjerner.
• Huawei Mate 9 (2016): Mate 9 ramte næsten plet på alle områder: design, ydeevne og kamera. Med en 5,9-tommer, 1080 x 1920 pixel LCD-skærm og et dobbelt 12 MP + 20 MP bagkamera. Den kørte på en Kirin 960-processor og fik 4 ud af 5 stjerner.
• Huawei P10 (2017): P10 kørte på Kirin 960-processoren, 4 GB RAM og op til 128 GB lagerplads. Den havde en 5,1-tommer, 1080 x 1920 LCD-skærm og et dobbelt 12 MP + 20 MP bagkamera. Den fik 3,5 ud af 5 stjerner, primært på grund af batterilevetiden.
• Huawei Mate 10 (2017): Mate 10-serien inkluderede standard-, Pro-, Lite- og Porsche Design-modeller. Standardmodellen havde et 12 MP + 20 MP bagkamera og en 5,9-tommer, 1440 x 2560 pixel LCD-skærm. Drevet af Kirin 970-processor og 4 GB RAM. Den fik hele 4,5 ud af 5 stjerner.
• Huawei P20 (2018): P20 havde en 5,84-tommer, 1080 x 2244 pixel LCD-skærm. Den kørte på Kirin 970-processoren, 4 GB RAM og 128 GB lagerplads. Bagkameraet var et 12 MP + 20 MP dobbelt objektiv. Den fik 4 ud af 5 stjerner.
• Huawei Mate 20 (2018): Mate 20-serien inkluderede også en Pro- og en X-udgave med 5G. Standardmodellen havde en enorm 6,53-tommer, 1080 x 2244 pixel LCD-skærm og et tredobbelt 12 MP + 16 MP + 8 MP bagkamera. Den kørte på Kirin 980-processoren og fik 4,5 ud af 5 stjerner.
• Huawei P30 (2019): P30 og P30 Pro havde et tredobbelt 40 MP + 16 MP + 8 MP kamera på bagsiden, der tilbød 3x optisk zoom og fremragende fotografering i lavt lys. Den havde en 6,1-tommer, 1080 x 2340 OLED-skærm (den første OLED i P-serien). Den kørte på Kirin 980-processoren og fik 4 ud af 5 stjerner.
• Huawei Mate 30 (2019): Drevet af Kirin 990-processoren, op til 8 GB RAM og op til 256 GB lagerplads samt 5G-muligheder. Den havde et fremragende tredobbelt 12 MP + 8 MP + 16 MP bagkamera og en 6,62-tommer, 1080 x 2340 pixel OLED-skærm. Dog led den under manglen på Google-apps grundet amerikanske sanktioner.
• Huawei Mate X (2019): Huaweis første foldbare telefon. Den ankom med en bøjelig 8-tommer, 2200 x 2480 pixel OLED-skærm, 5G-understøttelse, en Kirin 980-processor og et firedobbelt 40 MP + 8 MP + 16 MP + TOF-kamera. Den var et banebrydende, men dyrt produkt.
• Huawei P40 (2020): Den mest bemærkelsesværdige egenskab ved P40 var dens mangel på Google Mobile Services. Men bortset fra app-situationen var det stadig en fremragende telefon med et tredobbelt 50 MP + 16 MP + 8 MP bagkamera, en Kirin 990-processor og en 6,1-tommer, 1080 x 2340 pixel OLED-skærm. Den fik 3,5 ud af 5 stjerner.
• Huawei Mate 40 (2020): Selvom den stadig manglede Google-apps, havde Mate 40 meget at byde på: et tredobbelt 50 MP + 8 MP + 16 MP bagkamera, en Kirin 9000-processor og en 6,5-tommer OLED-skærm med en opløsning på 1080 x 2376 pixels. Pro-versionen fik 3,5 ud af 5 stjerner.
• Huawei Mate Xs (2020): Huaweis anden generation af foldbare telefoner. En forbedring i forhold til originalen, der fik 4 ud af 5 stjerner. Den havde en 8-tommer, 2200 x 2480 pixel OLED-skærm, en Kirin 990-processor og et firedobbelt 40 MP + 8 MP + 16 MP + TOF-kamera.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvem grundlagde Huawei?

Huawei blev grundlagt af Ren Zhengfei i 1987. Virksomheden startede med en registreret kapital på 21.000 RMB i Shenzhen og fungerede oprindeligt som salgsagent for en Hongkong-virksomhed, der producerede private branch exchange (PBX) omstillere.

Fremstiller Huawei telefoner?

Ja, Huawei fremstiller telefoner, men det var ikke altid tilfældet. Oprindeligt var grundlæggeren Ren Zhengfei stærkt imod ideen om at gå ind i telefonbranchen. Efter gentagne overtalelsesforsøg fra yngre ledere og massive investeringer i forskning og udvikling (med en allokering på en milliard RMB), skiftede Huawei fra at være en OEM-producent af billige håndsæt til at udvikle og markedsføre egne avancerede forbrugertelefoner. Dette skift, kombineret med en 'hardcore straight guy'-kultur, har formet Huaweis succes på smartphone-markedet.

Hvor mange Huawei-telefoner findes der?

Siden 2010 har Huawei lanceret mere end 230 forskellige mobiltelefonmodeller, når man medregner alle variationer og regionale forskelle. Virksomheden har især fokuseret på sine flagskibsserier: P-serien, Mate-serien og X-serien, som har skubbet grænserne for mobiltelefonudvikling inden for alt fra kameraoptik til designinnovationer.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Huawei: Fra Beskeden Begyndelse til Global Gigant, kan du besøge kategorien Teknologi.