Den Første iPhone: Pris, Funktioner & Arv

I juni 2007 ændrede Apple mobilverdenen for altid med lanceringen af den originale iPhone. Forventningerne var skyhøje, og selvom telefonen ikke var perfekt, og prisen var derefter, formåede den at skabe et paradigmeskifte. Fra det øjeblik Steve Jobs præsenterede den, blev den et ikon, der definerede fremtiden for personlig kommunikation. Men hvad kostede denne revolutionerende enhed egentlig, og hvilke funktioner tilbød den, der gjorde den så speciel – og samtidig mangelfuld – i sin tid?

Prisen på den Originale iPhone: En Banebrydende Investering

Da den originale iPhone først ramte markedet i juni 2007, blev den lanceret med en pris, der afspejlede dens status som en premium-enhed. For den 4GB-model måtte man slippe 499 amerikanske dollars, mens 8GB-modellen kostede 599 dollars. Disse priser var betydelige for en mobiltelefon på det tidspunkt, især når man tager i betragtning, at den krævede en toårig kontrakt med AT&T i USA. Kritikere påpegede, at de samlede omkostninger ved at eje en iPhone i praksis kunne overstige 1.000 dollars om året, når abonnementsudgifter blev medregnet.

Efter blot et par måneder, i september 2007, valgte Apple at justere prisen markant. 4GB-modellen blev udfaset, og 8GB-modellen fik et prisfald til 399 dollars. Samtidig introduceredes en ny 16GB-model til 499 dollars. Dette skridt fra Apples side skabte en del røre blandt de tidlige adopters, der havde betalt den højere pris, men det gjorde også iPhone mere tilgængelig for et bredere publikum. Trods prisfaldet forblev den dog en dyr telefon, især i lyset af de funktioner, den stadig manglede.

Her er en oversigt over den originale iPhones lancerings- og justerede priser (USD):

Design og Skærm: En Revolution inden for Mobilæstetik

Fra det øjeblik man holdt den originale iPhone i hånden, var det tydeligt, at Apple havde skabt noget særligt. Telefonen udmærkede sig ved sit slanke design, sine rene linjer og fraværet af en ekstern antenne. Med dimensioner på 11,4 cm i højden, 6,1 cm i bredden og blot 1,17 cm i dybden, føltes den mindre, end mange havde forventet, men dens vægt på 136 gram gav den en solid fornemmelse i hånden.

Skærmen var uden tvivl telefonens mest iøjnefaldende feature. Med en generøs størrelse på 3,5 tommer og en opløsning på 480x320 pixels (160 punkter per tomme) leverede den strålende farver, skarpe billeder og flydende bevægelser. Det var en af de første mobiltelefoner, der brugte glas frem for plastik til skærmen, hvilket bidrog til den førsteklasses følelse og holdbarhed. Skærmen var ikke kun et vindue til indhold; den var selve interaktionspunktet, hvilket adskilte iPhone fra stort set alle andre telefoner på markedet dengang.

Den Intuitive Brugerflade og Multitouch-magien

I ægte Apple-stil var iPhones menu-interface attraktivt, intuitivt og yderst brugervenligt. Hovedmenuen bestod af en række farverige ikoner, der repræsenterede hovedfunktionerne. Ikoner for telefonmenuen, mailmappen, Safari-webbrowseren og iPod-afspilleren lå fast i bunden af skærmen, mens andre funktioner som kamera, kalender og indstillinger blev vist ovenfor. Det var nemt at finde alle funktioner, og der var ingen vigtige features begravet under tilfældige menuer. Flydende animationer førte brugeren mellem forskellige funktioner, hvilket gjorde navigationen hurtig og problemfri.

Meget er blevet sagt om iPhones touchskærm, og med rette. Selvom iPhone ikke var den første mobiltelefon, der udelukkende stolede på en touchskærm, var den den første, der fik så meget opmærksomhed og kom med så mange forventninger. Afhængigt af hvad man lavede, fungerede touchskærmen som dialpad, tastatur, Safari-browser og musik- og videoafspiller. Brugeroplevelsen med touchskærmen og softwareinterfacet var lettere at bruge end forventet, og man savnede ikke en stylus det mindste. På trods af manglende taktil feedback på tastaturet, var det problemfrit at trykke med fingrene for at aktivere funktioner og interagere med hovedmenuen.

Det virtuelle QWERTY-tastatur var en af de funktioner, der krævede tilvænning. Når man skrev en e-mail eller tekstbesked, blev tastaturet kun vist, når iPhone blev holdt lodret. Dette begrænsede komfortabel skrivning til én finger, hvilket reducerede skrivehastigheden. Selvom det var muligt at bruge to hænder, føltes det trangt. Desuden var grundlæggende tegnsætning som punktummer eller kommaer placeret på et sekundært tastatur, hvilket var en smule irriterende for hyppige tekstforfattere. Den integrerede stavekontrol hjalp dog med at minimere fejl ved at foreslå ord på forhånd.

iPhone-skærmen var bemærkelsesværdig for sin multitouch-teknologi, som tillod brugeren at manipulere indholdet på skærmen på forskellige måder. I en besked kunne man forstørre teksten ved at trykke og holde over et valgt område. Man kunne zoome ind ved at sprede fingrene fra hinanden (pinch-to-zoom) og zoome ud ved at gøre det modsatte. I webbrowseren kunne man bevæge sig rundt på websiden ved at skubbe fingeren, eller man kunne zoome ind med et dobbelttryk. Og når man kiggede på sin beskedliste, kunne man slette elementer ved at stryge fingeren fra venstre mod højre over beskeden, hvorefter en 'Slet'-knap ville dukke op.

Takket være telefonens accelerometer (en bevægelsessensor) justerede iPhones skærmretning sig automatisk, når man vendte telefonen på siden, mens man brugte musik- og videoafspillerne og internetbrowseren. Desuden slukkede en nærhedssensor automatisk skærmen, når man løftede iPhone til øret under en samtale. Disse funktioner var dengang utroligt avancerede og bidrog til en sømløs brugeroplevelse.

En opdatering i januar 2008 tilføjede nye tilpasningsmuligheder for iPhones startskærm. Ved at trykke og holde på et ikon ville alle ikonerne på skærmen begynde at 'vrikke'. Man kunne derefter flytte ikonerne rundt og omarrangere dem efter ønske. Ved at flytte dem til højre kunne man også få adgang til en anden menyside, og man kunne tilføje eller fjerne ikoner fra 'docken' i bunden af skærmen. Dette signalerede, at Apple forberedte iPhone til flere applikationer, især i takt med udviklingen af den kommende SDK (Software Development Kit).

Funktioner og Forbindelse: Hvor iPhone Brød Ny Jord og Skuffede

iPhones telefonbog var kun begrænset af telefonens tilgængelige hukommelse. Hver kontakt kunne indeholde otte telefonnumre, e-mail-, website- og gadeadresser, jobtitel og afdeling, et kælenavn, en fødselsdag og noter. Man kunne ikke gemme kontakter i grupper, men man kunne tilføje foretrukne venner til en favoritmenu for nem adgang. Man kunne tildele kontakter et foto til caller ID og en af 25 polyfoniske ringetoner. Det skal dog bemærkes, at der ikke var stemmeopkald, og man kunne ikke bruge MP3-filer som ringetoner – en mærkelig begrænsning for en telefon med så stærke iPod-funktioner.

Kalenderen tilbød dag- og månedsudsigt, og man kunne bruge kalenderen som en påmindelse om begivenheder eller en to-do-liste. Interfacet var rent og simpelt, selvom indtastning af nye aftaler krævede en del tryk. Der var dog ingen ugevisning. Det var muligt at synkronisere Outlook-kontakter og kalender samt Yahoo! e-mail-adressebog uden problemer.

iPhone tilbød en fuld række af trådløs funktionalitet med understøttelse af Wi-Fi og Bluetooth-forbindelse. Wi-Fi-kompatibiliteten var især velkommen og en funktion, der manglede på alt for mange smartphones dengang. Når man browsede på nettet, søgte iPhone automatisk efter det nærmeste internet-hotspot. Bluetooth 2.0 var også om bord, hvilket leverede hurtigere transmission og længere rækkevidde end Bluetooth 1.2. Man kunne bruge Bluetooth til taleopkald, men man fik ikke en A2DP stereo Bluetooth-profil – endnu et punkt, der ikke var strengt nødvendigt, men ville have været rart at have for en så avanceret enhed.

Selvom Apple-CEO Steve Jobs forklarede iPhones mangel på 3G-understøttelse med, at chipsættene fyldte for meget og drænede for meget batteri, var det et stort kritikpunkt. Wi-Fi-netværket var fantastisk, når man kunne få forbindelse, men AT&T's EDGE-netværk var simpelthen for langsomt til at gøre web-browsing til en behagelig oplevelse. EDGE-web-browsing var så langsomt, at det næsten ødelagde det ellers smukke web-interface. Test viste, at Wi-Fi-forbindelsen var op til 13 gange hurtigere end EDGE, hvilket understregede behovet for hurtigere mobil data.

For beskedbehov tilbød iPhone tekstbeskeder og e-mail. Som på mange smartphones blev en tekstbeskedtråd vist som én lang samtale – et nyttigt arrangement, der tillod at vælge, hvilke beskeder man ville svare på. En opdatering i januar 2008 tilføjede muligheden for at sende en tekstbesked til flere modtagere, hvilket var en kærkommen tilføjelse, men en funktion, der burde have været der fra starten. Det var dog bemærkelsesværdigt, at Apple ikke inkluderede multimediebeskeder (MMS). Man kunne sende fotos via e-mail, men uden MMS kunne man ikke sende fotos til andre mobiltelefoner – hvilket stort set var hele pointen med en kameratelefon dengang.

iPhones e-mail-menu inkluderede integreret understøttelse af Yahoo, Gmail, AOL og Mac-konti. Man kunne konfigurere telefonen til at modtage beskeder fra andre IMAP4- og POP3-systemer. Man kunne læse – men ikke redigere – PDF-, JPEG-, Word- og Excel-dokumenter. Værre endnu: man kunne ikke klippe og indsætte tekst, når man skrev beskeder, hvilket var en grundlæggende mangel for en "smartphone".

iPod-Oplevelsen: Musik og Video i Højeste Kvalitet – Men med Begrænsninger

Midt mellem alle iPhones funktioner levede Apples mest fantastiske iPod hidtil. Skærmen, interfacet, videokvaliteten, lydkvaliteten – alt var omhyggeligt raffineret og smukt. iPhone var et spændende glimt ind i, hvad Apple forhåbentlig havde planlagt for sin sjette generation af iPods. På papiret tilbød iPhones iPod ikke nogen funktioner, der ikke allerede var på en femte generations iPod: podcasts, videoer, musik og afspilningslister var alt sammen her, og indholdsstyring med iTunes var identisk. Forskellen lå udelukkende i iPhones interface.

Fra et iPod-perspektiv var Apples største triumf med iPhone, at den bragte albumomslag tilbage i musikoplevelsen på en måde, der gik ud over en symbolsk miniaturegrafik. Fysisk at bladre gennem sin musiksamling i iPhones Cover Flow-tilstand bragte den viscerale følelse af at grave gennem en CD- eller pladebakke tilbage. Det var en svær følelse at kvantificere, men de ægte musikelskere ville værdsætte, hvor godt iPhone genforbandt deres digitale musik til en form, der var både visuelt og fysisk mere levende.

Den indbyggede højttaler var en ny funktion for iPhones iPod. Selvom iPhones højttaler lød tynd og var tilbøjelig til forvrængning, fungerede den i en snæver vending til at dele en sang med en ven. Apple var også smart nok til at styre højttalerens lydstyrke uafhængigt af hovedtelefonernes lydstyrke, så hvis man lyttede til højttaleren på fuld styrke og derefter besluttede at tilslutte sine hovedtelefoner, ville man ikke blive døv.

Den dårlige nyhed var, at iPhones iPod udelod muligheden for manuelt at styre overførslen af musik- og videoindhold. I modsætning til enhver tidligere iPod tillod iPhone ikke en mulighed for manuelt at trække og slippe indhold fra et iTunes-bibliotek direkte til iPhone-enhedsikonet. I stedet brugte iPhone udelukkende definerede bibliotekssynkroniseringsmuligheder til at indsamle og synkronisere indhold fra iTunes-biblioteket til enheden. Dette fungerede fint for de fleste, men for en enhed med begrænset hukommelse virkede manglende evne til manuelt at styre indhold som et fejlgreb. En ekstern hukommelseskortplads var endnu en af de "rart at have"-funktioner, der manglede.

Lydkvaliteten for musik på iPhone var på linje med oplevelsen med 5G iPod. Alle de samme EQ-forudindstillinger var tilgængelige, nu fundet under iPhones hovedindstillingsfane. De medfølgende iPhone-øretelefoner gjorde et acceptabelt job til afslappet lytning i et roligt miljø. Desværre forhindrede iPhones forsænkede hovedtelefonstik brugen af mange test-hovedtelefoner.

At se video på iPhone var ikke helt så luksuriøst som på dedikerede medieafspillere, men dens widescreen og lyse kontrast slog femte generation af iPod med længder. Som med tidligere iPods blev videoafspilning automatisk bogmærket, så afspilningen genoptog, hvor man slap. Og fordi iPhone var en telefon, inkluderede den en flytilstand, der holdt musikafspilleren aktiveret, mens opkaldstransmitteren blev slukket. Takket være januar 2008-opdateringen kunne man også browse film efter kapitel samt se undertekster.

Safari-Browseren: Internettet i Lommestørrelse

Safari-browseren satte virkelig iPhone fra mængden af mobiltelefoner. I stedet for at slæbe sig gennem nedskårne WAP-sider med begrænset tekst og grafik, viste browseren websider i deres sande form. Det var en fuldstændig og overraskende tilfredsstillende oplevelse at se rigtige websider på en skærm af denne størrelse. Den eneste beklagelse var, at browseren ikke understøttede Flash eller Java, hvilket begrænsede adgangen til mange interaktive elementer og videoer på nettet dengang.

For at panorere rundt på en side skulle man blot stryge fingeren hen over displayet, og siden bevægede sig derefter. Man trykkede fingeren på et link for at åbne en ny side og dobbelttrykkede fingeren for at zoome ind og ud. Man kunne bruge pilene i bunden af displayet til at bevæge sig frem og tilbage, mens en multifunktionsknap i bunden af displayet lod brugeren åbne nye sider og bladre mellem dem.

Google Search var iPhones standard søgeværktøj, men man kunne også bruge Yahoo Search. Når man søgte efter information eller skrev URL'er, brugte man skærmtastaturet. Det var ligesom at skrive en e-mail, bortset fra at mellemrumstasten var erstattet med web-passende sprog som ".com" og en skråstreg – en fin detalje.

Takket være accelerometret kunne man tippe telefonen på siden for en mere behagelig landskabsudsigt. Det var også rart, at skærmtastaturet dukkede op i landskabstilstand, når man brugte browseren. De fleste websider så godt ud på skærmen, men visuelt travle sider som CNN.com kunne være for overfyldte. Og fordi man kun kunne zoome ind et bestemt beløb, kunne noget tekst stadig være for lille til at læse tydeligt.

Indbyggede Widgets og Kamerafunktioner

iPhone havde en widget til adgang til Google Maps. Man kunne se satellitvisningen – rart – og få trin-for-trin-vejledninger mellem to punkter med trafikinformation. Da iPhone manglede standard-GPS, kunne den ikke give placeringsinformation de første seks måneder af sin levetid. Men med januar 2008-opdateringen fik den evnen til at fortælle cirka, hvor man befandt sig. Dette skete ved at forbinde til nærliggende Wi-Fi-hotspots og mobilmaster og lokalisere deres position, hvilket var en smart "bagdørslokator". Dog var nøjagtigheden varierende, og manglen på lydinstruktioner begrænsede dens anvendelighed under kørsel.

Man kunne aktivere iPhones integrerede YouTube-afspiller direkte fra hovedmenuen via et farvet ikon. Videoer blev organiseret ved hjælp af mange af de samme kriterier som på YouTube-siden, herunder fremhævede klip, mest sete, topbedømte og seneste. Man kunne læse informationen knyttet til en video, men ikke læse kommentarer.

Yderligere widgets pegede på aktieinformation og vejrudsigter. Man kunne programmere sine egne tickers og få information som aktiegevinst eller -tab og se diagrammet over en aktiekurs over tid. Vejrfunktionen gav en seks-dages prognose for valgfrie byer. For flere muligheder var der allerede et udvalg af tredjeparts iPhone-apps, selvom de officielle apps fra App Store først kom senere. Der var ingen spil inkluderet på telefonen ved lanceringen.

En af de mest spændende funktioner på iPhone var den meget omtalte visuel voicemail. iPhones voicemail fungerede meget som en tekstbeskedmappe, idet den viste opkaldets navn eller telefonnummer og tidspunktet. Hvad der var endnu mere fantastisk, var at man kunne lytte til beskeden øjeblikkeligt ved at trykke på den individuelle besked – man behøvede ikke at ringe til sin voicemail først. Dette var en enorm forbedring i forhold til traditionelle voicemailsystemer.

iPhones 2-megapixel kamera tilbød et smart interface med en grafik, der lignede en kameralukker. Man blev ikke tilbudt nogen redigeringsmuligheder i kameraet, hvilket var en begrænsning – man kunne ikke ændre opløsningen, vælge en farve- eller kvalitetsindstilling eller vælge en nattilstand. Der var heller ingen blitz, og uden et selvportrætspejl var selvportrætter vanskelige. Kameraet klarede sig dog godt i test; fotokvaliteten var fremragende med rige, lyse farver og tydelige objektkonturer. Den store ulempe var, at man ikke kunne optage video, hvilket var skuffende på en telefon i denne prisklasse.

Opkaldskvalitet og Batteri: Praktiske Overvejelser

Opkaldskvaliteten på den quadband (GSM 850/900/1800/1900) Apple iPhone var for det meste god, men den var ikke altid pålidelig. Selvom stemmer lød naturlige, var lydstyrken ofte for lav, og mikrofonen havde et følsomt "sweet spot". Hvis telefonen blev flyttet blot en smule væk fra øret, faldt lydstyrken mærkbart. Højttalertelefonen var også for stille, selvom samtaler ikke var alt for utydelige. Brugere rapporterede også om lydstyrkeproblemer, og nogle opkaldte personer hørte en svag baggrundssusen.

En af de mest omdiskuterede aspekter af den originale iPhone var dens ikke-udskiftelige batteri. Det betød, at når batteriet var opbrugt (Apple estimerede fuld styrke i 400 opladninger, svarende til omkring tre års brug), skulle telefonen sendes til Apple for udskiftning, hvilket kostede 79 dollars plus forsendelse. Dette var en markant afvigelse fra de fleste andre mobiltelefoner på markedet, hvor brugeren selv kunne udskifte batteriet. Det rejste spørgsmål om, hvad man skulle gøre uden en mobiltelefon i udskiftningsperioden.

SIM-kortet var til gengæld udskifteligt via en lille skuffe øverst på iPhone, men andre AT&T SIM-kort ville ikke fungere i iPhone. Dette var især problematisk, da det fuldstændig ophævede den største fordel ved at bruge en GSM-telefon med et SIM-kort – nemlig muligheden for at skifte SIM-kort mellem forskellige håndsæt eller importere kontaktinformation fra en anden telefon.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om den Originale iPhone

Hvad kostede den originale iPhone ved lanceringen?

Ved lanceringen i juni 2007 kostede den originale iPhone $499 for 4GB-modellen og $599 for 8GB-modellen. Disse priser blev senere justeret i september 2007 til $399 for 8GB og $499 for 16GB.

Havde den originale iPhone 3G?

Nej, den originale iPhone understøttede ikke 3G. Den var afhængig af det langsommere EDGE-netværk for mobildata, hvilket var et stort kritikpunkt på tidspunktet for lanceringen.

Kunne man optage video med den originale iPhone?

På trods af at den havde et 2-megapixel kamera, kunne den originale iPhone desværre ikke optage video. Den var udelukkende i stand til at tage stillbilleder.

Kunne man udskifte batteriet selv på den originale iPhone?

Nej, batteriet i den originale iPhone var ikke brugerudskifteligt. For at få udskiftet batteriet skulle telefonen sendes ind til Apple, hvilket medførte omkostninger og nedetid for brugeren.

Understøttede den originale iPhone MMS (multimediebeskeder)?

Nej, en bemærkelsesværdig udeladelse fra den originale iPhone var manglen på MMS-understøttelse. Brugere kunne kun sende tekstbeskeder og e-mails, men ikke billeder eller videoer via traditionelle mobilbeskeder.

Konklusion: Ikonet, der Formede Fremtiden

Den originale iPhone var langt fra perfekt. Den manglede basale funktioner som 3G, MMS, stereo Bluetooth-understøttelse og en udskiftelig batteripakke. Opkaldskvaliteten var variabel, og den langsomme EDGE-forbindelse kunne være frustrerende. Alligevel satte den en ny standard for integrerede mobiltelefoner og MP3-afspillere. Dens fantastiske display, slanke design og innovative multitouch-brugerflade var banebrydende og revolutionerede måden, vi interagerede med vores telefoner på.

Trods sine begrænsninger var iPhone en enhed, der skabte en hidtil uset hype og formåede at leve op til en stor del af den. Den var en forløber for den smartphone-revolution, vi ser i dag, og dens indflydelse kan ikke undervurderes. Den definerede, hvad en smartphone skulle være, og lagde grunden for utallige innovationer, der fulgte. Den originale iPhone var ikke blot en telefon; den var et ikon, der for altid ændrede vores forhold til teknologi og kommunikation.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Den Første iPhone: Pris, Funktioner & Arv, kan du besøge kategorien Smartphones.