Onkologi: Fremtiden for kræftbehandling

Onkologi på Karolinska Universitetshospital: En Ny Æra for Kræftbehandling

Karolinska Universitetshospitalet står i spidsen for en revolutionerende tilgang til kræftbehandling, hvor fokus er på at levere verdensklasse kræftpleje skræddersyet til den enkelte patients unikke behov. Onkologi, studiet af kræft og tumorer, er kernen i hospitalets mission om at helbrede og lindre, selv når nutidens medicin står magtesløs. Hospitalets onkologiske afdeling omfatter planlægning og igangsættelse af kræftbehandling, som kan foregå både før og efter kirurgiske indgreb. Patienter henvises med en eksisterende diagnose for at modtage højt specialiseret kræftbehandling, der omfatter stråleterapi, celleterapi og medicinske behandlinger, suppleret med støtte til både patienter og deres familier.

Hospitalets engagement i individuel pleje og tværfaglige teams er afgørende for at opnå resultater, der gør en reel forskel. For at øge både effektivitet og patientoplevelse anvendes et flow-baseret system, der sikrer opfølgning gennem hele patientens behandlingsforløb. Hver patient tildeles en kontaktsygeplejerske, som fungerer som et primært kontaktpunkt med ansvar for vurdering af bivirkninger, symptomhåndtering og den individuelle plejeplan. Karolinska Universitetshospitalet integrerer aktivt patienter i kliniske studier og arbejder dedikeret på at indsamle patientdata til præ-kliniske studier. Hospitalets veletablerede metoder til test og dataindsamling er fundamentale for forskning og fremtidige innovationer inden for onkologi. Med hospitalets overordnede vision om at helbrede og lindre det, ingen kan i dag, stræber de efter at tilbyde den bedst mulige kræftpleje ved at anvende metoder, der altid er på forkant af onkologien, og behandlinger der følger internationale retningslinjer for celleterapi, stråleterapi og individualiseret kræftbehandling.

Stråleterapi: En Historisk Gennemgang og Fremtidige Perspektiver

Stråleterapi er en hjørnesten i moderne kræftbehandling, og dens effektivitet varierer afhængigt af tumortypen og dens følsomhed over for strålingens stress. Mattias Hedman, leder af stråleterapi på Karolinska Universitetshospitalet i Solna og forsker ved Institutionen for Onkologi-Patologi ved Karolinska Institutet, fremhæver, at visse kræftformer er særligt følsomme over for strålebehandling, hvilket ofte gør den kurativ.

Stråleterapi anvendes ofte til at reducere størrelsen af en tumor før kirurgi, eller efter operationen for at eliminere eventuelle resterende kræftceller. Dette ses eksempelvis ved brystkræft, hvor formålet er at mindske risikoen for, at tilbageværende kræftceller genvækkes. Behandlingen kan også gives palliativt for at mindske smerter fra metastaser, for eksempel i skelettet. Kort sagt kan stråleterapi anvendes til en bred vifte af kræftdiagnoser, i forskellige stadier af sygdommen og med forskellige formål. Det estimeres, at behandlingen bidrager til helbredelse i omkring en tredjedel af alle kræfttilfælde. Hedman beskriver det som en yderst effektiv og fleksibel behandling, der globalt set er underudnyttet.

Sveriges Bidrag til Stråleterapiens Udvikling

Sverige har en rig historie inden for stråleterapi. Det menes, at verdens første kurative strålebehandling fandt sted i Stockholm i 1899, hvor en kvinde med en hudtumor på næsespidsen blev helbredt. I løbet af det første årti af det 20. århundrede opnåede svenske læger international anerkendelse for succesfuldt at behandle livmoderhalskræft med lokal radiumapplikation i vagina.

Fra Verdensklasse til Udfordringer og Tilbagevenden

Svensk stråleterapi var førende globalt set i store dele af det 20. århundrede og var på forkant i Europa ved århundredeskiftet. Imidlertid har de seneste årtier budt på udfordringer med lange ventetider, mangel på personale og en forældet maskinpark. For cirka et årti siden påpegede den svenske Strålesikkerhedsmyndighed, at svensk forskning inden for feltet var sakket bagud i forhold til sammenlignelige lande som Storbritannien og Holland. Rapporten fremhævede også en nedgang i finansieringen af stråleterapiforskning, muligvis grundet færre ansøgninger eller en lavere godkendelsesrate. Som reaktion på denne statusrapport udpegede landets onkologiske afdelingsledere en ekspertgruppe, der udarbejdede en ny rapport, som pegede på flere årsager. En af disse var, at lande som Danmark, Holland og Storbritannien havde målrettede finansieringsordninger til stråleterapiforskning. Desuden nævnte rapporten en konkurrencesituation inden for onkologi, hvor de samme læger håndterede både kemoterapi og stråleterapi. Unge forskere blev tiltrukket af medicinsk onkologi, hvilket drænede stråleonkologien for kompetencer. Situationen i flere andre nordiske lande blev beskrevet som lige så dyster. Men hvad er der sket siden da? Meget, ifølge Mattias Hedman, der selv bidrog til en af de nævnte rapporter. "Dem af os, der er aktive inden for feltet, har formået at organisere os og samle kræfter. Jeg vil sige, at vi er i en positiv udvikling, hvor stråleterapi er blevet mere attraktivt at arbejde med," udtaler han. Eksempler på denne positive udvikling inkluderer: * I 2021 tildelte Svenska Cancerfonden 65 millioner SEK i et målrettet initiativ til stråleterapiforskning. Der blev også uddelt midler i 2022 og 2023. * Regeringen har bedt Lægemiddelstyrelsen om at gennemgå det nationale behov for stråleterapimaskiner, kaldet lineære acceleratorer. Gennemgangen forventes præsenteret i januar 2025. * Et nyt toårigt program, hvor de fem nordiske lande samarbejder om at uddanne deres onkologer, er blevet iværksat. De første 30 deltagere vil gennemføre dele af uddannelsen i deres hjemlande og andre dele på stedet i nabolandene med det formål at opbygge netværk og styrke professionen. "Der er et momentum og fokus i feltet, og nye studier er i gang," siger Mattias Hedman, der også sidder i bestyrelsen for den nystiftede Svenska Sällskapet för StrålOnkologi, hvor læger, sygeplejersker og hospitalsfysikere samarbejder om problemstillinger inden for feltet.

Søgen efter Biomarkører for Strålingsfølsomhed

En del af Mattias Hedmans egen forskning fokuserer på at finde biomarkører for strålingsfølsomhed. I dette projekt har 550 kvinder med brystkræft afgivet blodprøver før og efter strålebehandling. I prøverne leder forskerne efter kendte inflammationsmarkører og en genetisk ændring, der synes relevant for strålingsfølsomhed. "Vi ønsker at undersøge, om kombinationen af høje inflammationsmarkører og denne genetiske ændring kan forudsige mere alvorlige hudbivirkninger. Hvis det viser sig at være en markør, der gør det muligt at forudsige strålingsfølsomhed, kan vi skræddersy information om behandlingen allerede inden den starter. Så kan en strålingsfølsom patient modtage støtte og pleje og have en bedre chance for at gennemføre sin behandling," forklarer Mattias Hedman. Huden kan reagere forskelligt på stråling. I mange tilfælde påvirkes huden slet ikke, mens andre kan opleve rødme. Nogle kan få afskallende hud eller endda siven af sår. "Ved brystkræft kan patienter have sværere ved at tolerere alvorlige hudreaktioner, når vi giver det, vi normalt kalder recidivforebyggende stråling, hvor tumoren allerede er kirurgisk fjernet. Men hvis det for eksempel er en tumor i hoved-hals-regionen, accepterer patienten ofte flere sår, fordi strålingen der er den kurative behandling," siger Mattias Hedman. Håbet er, at dette studie med brystkræftpatienter vil evaluere biomarkører, der kan bruges til at forudsige strålingsfølsomhed. Denne viden kan også være værdifuld for patienter, der modtager strålebehandling for andre kræftformer.

Bivirkninger ved Stråleterapi: Fra Akutte til Senfølger

Alvorlig træthed er også almindeligt i forbindelse med stråleterapi. Dette skyldes sandsynligvis, at strålingen forårsager inflammation i kroppen, hvilket i sig selv er udmattende. Under behandlingen kan væv nær tumoren også blive påvirket. Ved hoved-halskræft kan slimhinderne i mund og svælg blive beskadiget, hvilket gør det smertefuldt og vanskeligt at spise. Ved mave- eller bækkenkræft kan stråleterapi forårsage kvalme eller diarré. Disse tidlige bivirkninger er typisk forbigående. Mere generende er de såkaldte senfølger, som kan opstå flere år efter strålebehandlingen. De er ofte vanskelige at adressere, da stråledosisen ikke kan justeres, når behandlingen er afsluttet. Senfølger opstår, fordi sunde celler får nedsat evne til at dele sig. Andre funktionelle evner kan forblive intakte, så vævet fortsætter med at udføre sit arbejde efter strålebehandlingen – indtil cellerne ældes. Derefter kan de ikke erstatte sig selv, og vævet mister sin funktion. Sammenfattende er onkologi på Karolinska Universitetshospitalet et eksempel på, hvordan innovation, forskning og patientcentreret pleje kan transformere kræftbehandlingen. Ved at bygge videre på en stolt svensk tradition for medicinsk fremskridt og samtidig adressere tidligere udfordringer, positionerer hospitalet sig som en global leder inden for kampen mod kræft.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Onkologi: Fremtiden for kræftbehandling, kan du besøge kategorien Teknologi.