Er Gundam Iron-Blooded Orphans en dårlig afslutning?

Mange fans af Gundam-serien har efterladt med en bittersød smag i munden efter at have afsluttet Mobile Suit Gundam: Iron-Blooded Orphans. Selvom serien generelt er blevet rost for sin mørke tone, komplekse karakterer og realistiske skildring af krigens gru, har slutningen især affødt heftige diskussioner. Nogle finder den tilfredsstillende og passende, mens andre, som vi skal se nærmere på her, mener, at den lider af alvorlige skrivefejl, der underminerer seriens potentiale.

Denne artikel dykker ned i de mest kritiserede aspekter af slutningen, med særligt fokus på introduktionen af den berygtede 'armbrøst', McGillis' uforklarlige dispositioner og visse karakterers tilsyneladende 'plot armor'. Vi vil forsøge at give et objektivt overblik over kritikken, selvom personlige præferencer altid vil spille en rolle i opfattelsen af et værk.

Armbrøsten: En Krigsforbrydelse eller et Genistreg?

Et af de mest kontroversielle elementer i slutningen af Iron-Blooded Orphans er introduktionen af 'armbrøsten' (en forkortelse for det oprindelige våbennavn, som vi vil bruge her for at undgå gentagelse). Dette våben, der accelererer et metalprojektil ved hjælp af elektricitet og får det til at eksplodere ved anslag, har været genstand for massiv kritik. Lad os se på de centrale argumenter:

• Ingen Logisk Begrundelse for Forbud: Kritikerne hævder, at der ikke er nogen gyldig grund til, at armbrøsten skulle være forbudt. Våbnet er hverken unødigt grusomt eller mere farligt for civile end andre eksisterende våben i serien, såsom rifler og kanoner. Dets primære fordel er dets evne til at gennembryde den eksisterende pansring, hvilket gør det ekstremt effektivt.
• Ødelægger Rumkamp: Introduktionen af armbrøsten ødelægger ifølge kritikerne fuldstændig dynamikken i rumkampe. Et skib, der er udstyret med disse våben, bliver næsten usårligt. Overraskende nok virker disse våben ikke til at være ualmindeligt svære at producere, især når man tager i betragtning, at Teiwaz/Tekkadan producerer Gundam-dele, som burde være langt sjældnere.
• McGillis' Inkompetence: Hvis vi alligevel accepterer, at våbnene er forbudte og svære at fremstille, hvorfor tænkte McGillis så ikke på at bruge dem? Eller i det mindste udvikle en strategi imod dem? Armbrøsten ville have været det perfekte supplement til hans egen flåde mod den talmæssigt overlegne Arianrhod flåde. Det virker usandsynligt, at Rustal skulle have adgang til alle disse våben med rigelig ammunition, mens McGillis, trods sin position i Gjallarhorn, intet har.
• Rustals Mystiske Manøvre: Hvorfor brugte Rustal så meget energi på at 'fake' det første armbrøst-angreb? Han begår alligevel en krigsforbrydelse, og det ændrer ikke på sagens natur. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at han har et så stort arsenal af disse våben klar, som om han forudså fjendens brug af netop dette våben.

McGillis: Fra Geni til Idiot?

McGillis Fareed er en karakter, der igennem serien udvikler sig fra at være en karismatisk og strategisk mesterhjerne til, ifølge kritikere, at blive en inkompetent og naiv figur. Hans 'store plan' centreret omkring Bael, en af Gundam-rammerne, kritiseres voldsomt:

• Bael-Planens Svaghed: McGillis' ambition om at opnå total dominans ved at aktivere Bael virker latterlig. Han blev præsenteret som intelligent, snedig og en mester i manipulation, men i anden sæson reduceres han til en nar med et barns intellekt. Efter at have planlagt dette hele sit liv, tænkte han ikke over, at aktiveringen af Bael ikke øjeblikkeligt ville sikre ham fuld kontrol over Gjallarhorn? Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt han skal opfattes som intelligent eller sindssyg. Desuden fremstår Bael i sig selv ikke som et exceptionelt kraftfuldt våben, når man ser bort fra McGillis' brug af det.
• Inkonsistent Kraftniveau: Bael's kraftniveau virker ekstremt inkonsistent. I et selvmordsangreb ødelagde Bael en hel hær af mobile suits og sænkede adskillige skibe. Hvis Gaelio ikke havde grebet ind, kunne McGillis potentielt have udslettet hele flåden alene. De almindelige mobile suits udgjorde ingen reel trussel, og Bael kunne let have ramt deres broer med sit sværd. Ifølge denne skildring burde Mika og Bael have kunnet vinde over hele flåden, idet kun Gaelio og Julietta ville have været en reel trussel. Julietta er ingen match for Mika, som ikke engang tog skade, og Mika med Bael ville have udslettet Gaelio og derefter ødelagt flåden.

Plot Armor: En Uheldig Velsignelse

Fænomenet 'plot armor', hvor karakterer overlever utrolige farer, fordi plottet kræver det, er et hyppigt kritikpunkt i mange serier, og Iron-Blooded Orphans er ingen undtagelse:

• Gaelio: Gaelio burde efter manges mening være død. McGillis var alene med ham og havde ingen grund til at lade ham leve. En karakter, der overlever på grund af dumhed eller held, er dårligt forfattet.
• Julietta: Mika genkendte, at Julietta stadig levede, men valgte ikke at afslutte hende. Dette føles ude af karakter, da Mika normalt ikke viser nåde over for dem, der har krydset ham. At lade hende leve efter hendes handlinger virker som en fejl.
• Iok: Karakteren Iok er en konstant kilde til frustration for mange seere. Hans handlinger, der ofte fører til unødvendige tab, opfattes som irriterende og dårligt skrevet.
• Tekkadan: Hele Tekkadan-gruppen overlever flere farlige situationer, end man kan tælle, hvilket rejser spørgsmål om seriens vilje til at lade sine hovedpersoner lide konsekvenserne af deres handlinger.

Rustal: Endnu en Idiot?

Rustal Elion, den primære antagonist i anden sæson, kritiseres også for sin disposition i slutningen:

• Opnavering af Magt: Gjallarhorn er i kaos, men Rustal kontrollerer den største flåde i galaksen, komplet med armbrøster, der giver ham mulighed for at vinde enhver rumkamp og udføre orbitale angreb efter forgodtbefindende. Alligevel vælger han at give magten fra sig? Han besidder det perfekte værktøj til at dominere galaksen, men alligevel skal han ikke have en dårlig afslutning?
• Manglende Brug af Armbrøster: Hvorfor brugte Rustal ikke armbrøsterne i enhver given lejlighed? Han havde alle kortene på hånden, og der var ingen, der kunne sanktionere ham.

Konklusion: En Skuffende Afslutning?

Introduktionen af armbrøsten virker som en altødelæggende 'ultimate weapon', der gør rumkampe meningsløse. McGillis' nedgang fra en dygtig antagonist til en inkompetent figur er en skuffelse, især for dem, der satte pris på hans karakter i første sæson. Det føles som om, manuskriptforfatternes intentioner er for tydelige: Rustal vinder, fordi de ønsker det, McGillis begår fejl, fordi de har brug for det, og Mika undviger og besejrer alt og alle, indtil forfatterne beslutter, at det er tid til hans død.

Selvom det er muligt at værdsætte slutningen på trods af disse kritikpunkter, er det svært at ignorere de narrative svagheder, der præger de sidste afsnit af Mobile Suit Gundam: Iron-Blooded Orphans. Den følelse af skuffelse, mange fans deler, er en klar indikation på, at serien måske ikke levede op til sit fulde potentiale i sin afslutning.

Ofte Stillede Spørgsmål om Slutningen:

Var Mikazukis død uundgåelig?
Fra et narrativt synspunkt var Mikazukis død planlagt for at understrege seriens mørke temaer og konsekvenserne af krig. Hans kamp mod Hashmal og den efterfølgende kamp mod McGillis svækkede ham, hvilket gjorde hans endelige skæbne sandsynlig.

Hvorfor lod McGillis Gaelio overleve?
Dette er et af de punkter, der kritiseres mest. En mulig forklaring, dog svag, er, at McGillis' besættelse af Bael og hans eget ego overskyggede hans strategiske tænkning. Alternativt kan det ses som en bevidst fejl fra forfatternes side for at fremme plottet.

Var armbrøsten et for nemt våben?
Ja, mange kritikere mener, at armbrøsten var et 'deus ex machina', der ødelagde balancen i kampene og gjorde mange scenarier forudsigelige. Dens effekt og tilgængelighed virker ulogisk i forhold til seriens etablerede verden.

Hvad var Rustals ultimative mål?
Rustals mål var at genoprette orden og stabilitet i Gjallarhorn, selvom hans metoder var brutale. Han troede på, at han handlede for det større gode, selvom det indebar at bruge tvivlsomme midler som armbrøsten og manipulere begivenhederne.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Er Gundam Iron-Blooded Orphans en dårlig afslutning?, kan du besøge kategorien Teknologi.