ANT+ og din telefon: Alt du skal vide

I de seneste år har vi set en eksplosion i trådløse teknologier. Bluetooth, Wi-Fi og 2.4 GHz-adaptere er blot nogle få eksempler, der er blevet en integreret del af vores hverdag. En anden trådløs løsning, som længe har været undervurderet, men nu er på fremmarch, er ANT+. Måske har du allerede stødt på den i forbindelse med dit sportsudstyr eller din smartphone, men hvad er ANT+ egentlig, og hvordan adskiller den sig fra mere kendte trådløse løsninger som Bluetooth? Det er præcis, hvad vi vil dykke ned i her. Vi vil udforske ANT+'s kernefunktioner, sammenligne den med Bluetooth, og se på dens kompatibilitet med din telefon og andre enheder. Så lad os uden yderligere omsvøb komme i gang med at udforske denne fascinerende teknologi.

ANT+ er en trådløs teknologi, der primært anvendes til at overvåge sensordata, enten i realtid eller med bestemte intervaller. Forestil dig det som et usynligt netværk, der forbinder forskellige sensorer med en central modtager. Du kan bruge ANT+ til at overvåge alt fra dæktrykket i din bil til, ja, du gættede rigtigt, alt inden for sports- og fitness-sporing – herunder pulsmåling, skridttælling og meget mere. I den forstand ligner ANT+ meget Bluetooth. Begge teknologier giver en enhed mulighed for at oprette forbindelse og udveksle data trådløst med andre sensorer eller trackere. Men hvis det er tilfældet, hvorfor skulle man så overhovedet udvikle og bruge noget andet end Bluetooth, når det tilsyneladende klarer jobbet fint? Svaret ligger i de fundamentale forskelle i, hvordan de to protokoller fungerer, og hvilke brugsscenarier de er optimeret til.

ANT+ vs. BLE/Smart – Hvad er forskellen?

En af de mest afgørende forskelle mellem ANT+ og Bluetooth er, at ANT+-trackere kan kommunikere med multipel enheder på én gang. Når du forbinder én ANT+-enhed med en anden ANT+-tracker, gør det ikke trackeren usynlig for andre enheder i området. Den kan fortsat sende data til flere modtagere samtidigt.

Bluetooth-enheder fungerer derimod ofte som en én-til-én-forbindelse. Når de er parret med én enhed, bliver de typisk usynlige eller utilgængelige for andre enheder. Forestil dig din telefon som et eksempel: Du kan nemt parre både et Bluetooth-smartwatch og Bluetooth-hovedtelefoner med den. Men efter denne parring bliver både dit smartwatch og dine hovedtelefoner usynlige for andre enheder. En vigtig pointe her er, at en Bluetooth-værtsenhed (som din telefon) ofte kan oprette forbindelse til flere Bluetooth-tilbehør på én gang. Det er selve tilbehøret (f.eks. hovedtelefonerne eller smartwatchet), der ikke kan opdages eller oprette forbindelse til andre enheder samtidigt.

Det er også værd at bemærke, at Bluetooth multi-parring ikke er det samme som ANT+. For eksempel kan hovedtelefoner, der understøtter multi-parring, problemfrit skifte forbindelse fra én telefon til en anden – men du skal stadig afbryde forbindelsen fra den ene telefon for at oprette forbindelse til den anden. Med ANT+ er denne afbrydelse unødvendig, da sensoren kan sende data til flere modtagere samtidigt, hvilket giver en meget mere fleksibel en-til-mange forbindelse.

Sammenligningstabel: ANT+ vs. Bluetooth

Hvorfor ANT+ bliver mere og mere almindeligt

De seneste år har du sandsynligvis bemærket, at flere og flere enheder nu bruger ANT+ frem for Bluetooth, især inden for fitness-sporing som cykler og smartwatches. Dette skyldes primært, at ANT+ giver dig mulighed for at oprette forbindelse til flere enheder.

Der er ingen grund til at bekymre sig om, hvilke andre enheder der måtte være forbundet til et tilbehør, spore dem ned og derefter afbryde forbindelsen fra den tilsluttede enhed for at bruge dit tilbehør med en anden. Denne fleksibilitet gør ANT+ markant nemmere at bruge i mange situationer, da der er færre ting at bekymre sig om i forhold til forbindelsesstyring.

Udover dette kan du også drage fordel af ANT+ ved at bruge ét tilbehør med to enheder samtidigt. Dette kan være en stor fordel i visse situationer. For eksempel, måske sporer du din puls og andre biometriske data med en telefon, men du har også en træner, der har brug for adgang til de samme oplysninger på samme tid. Dette er kun muligt med ANT+! Denne funktion er især værdifuld for atleter og trænere, der ønsker at dele data i realtid uden besvær.

Det er derfor, at mere sportsudstyr og trackere som Zwift-cykler eller Garmin-enheder i dag ofte er afhængige af ANT+. De giver brugerne den mest sømløse og effektive måde at indsamle og dele deres træningsdata på tværs af forskellige platforme.

Men det betyder ikke, at ANT+ er perfekt. Faktisk er det uden tvivl mindre sikkert, og det er også langsommere med hensyn til overførselshastighed sammenlignet med Bluetooth. Disse ulemper er dog sjældent et problem, når det kommer til fitness-trackere, hvor datamængden er lille, og sikkerhedskravene er moderate. Men det kan være en stor ulempe, hvis vi taler om smartphones, computere, smartwatches, højttalere/hovedtelefoner eller lignende, hvor højere sikkerhed og hurtig dataoverførsel er kritisk.

Så selvom ANT+ uden tvivl vil blive endnu mere populær til fitness-sporing, forsvinder Bluetooth heller ikke. Begge er nødvendige til forskellige typer brug og har forskellige fordele og ulemper, og de bør derfor bruges til forskellige applikationer for at udnytte deres styrker bedst muligt.

De bedste fitnessprodukter, der bruger ANT+

Det er ingen hemmelighed, at Bluetooth er stort set overalt. Computere, smartphones, tablets, ure, fitness-trackere – du nævner det. Næsten alt i dag bruger Bluetooth, selv biler. Men hvad med ANT+? Her er nogle af de bedste eksempler på enheder, der drager fordel af ANT+:

1. Cykelcomputere

Cykelcomputere, også kendt som cyklometre eller cykelcomputere, bruger ofte ANT+ til at overføre information. Du kan drage fordel af sådanne enheder til at spore den tilbagelagte afstand på din cykel, hastighed, forbrændte kalorier, din placering og andre lignende data.

Grunden til, at så mange cykelcomputere bruger ANT+, er, at ANT+-cykelcomputere kan læse flere typer sensorinput fra andet tilbehør og vise dem på skærmen. Vi taler om ting som:

• Pulsmålere
• Kadencetrackere
• Cykellamper
• Cykelradarer
• Vægtsensorer
• Og alt andet lignende udstyr

Du kan ofte se, hvilke typer sensorer en cykelcomputer kan læse i dens manual, på æsken eller på producentens hjemmeside. Udover det overfører cykelcomputere ikke store mængder data og indeholder ikke vigtige informationsstykker – hvilket for det meste er det, Bluetooth gør bedre. Der er altså masser af grunde til at bruge ANT+ og ikke ret mange til at vælge Bluetooth i sådanne tilfælde. Husk blot, at ikke alle cykelcomputere er ens. Sørg for at tjekke, hvilke sensorer din valgte model understøtter, før du køber den. Og det handler naturligvis ikke kun om sensorer; de indbyggede funktioner er lige så vigtige – men det er et emne til en anden gang.

2. Pulsmålere

Pulsmåling er en ret grundlæggende funktion, som du kan finde selv på de billigste smartwatches og fitness-trackere. Men der er faktisk mange grunde til at overveje en dyrere, selvstændig pulsmåler med ANT+-forbindelse i stedet for en billig fitness-tracker.

Lad os starte med at nævne, at du kan forbinde ANT+-pulsmålere til enhver anden ANT+-enhed, der kan læse pulsmålingsdata. Dette inkluderer også de cykelcomputere, vi nævnte ovenfor. De fleste smartwatches og fitness-trackere med Bluetooth kan derimod kun forbindes til en smartphone ved hjælp af den passende app. Og det er kun, hvad angår forbindelsen.

Lad os heller ikke glemme batterilevetid. Mens smartwatches typisk ikke holder mere end et par dage med pulsmåling aktiveret, kan en løsning som Garmins (f.eks. Garmin HRM-Dual) holde op til 3,5 år med et enkelt batteriskift. Og det er uden at nævne noget om sporingsnøjagtighed, da det er et ret kontroversielt emne, der kræver en masse test. Faktum er, at hvis du ønsker et seriøst fitness-overvågningsværktøj, er det en langt mere fleksibel tilgang at vælge ANT+-kompatible enheder sammenlignet med Bluetooth-løsninger. Den eneste ulempe er, at det også er dyrere og kan være sværere at vænne sig til i starten.

3. Smartphones

Ja. Du læste rigtigt. Der er masser af smartphones, der faktisk ikke kun bruger Bluetooth, men også ANT+! Eller rettere sagt, de gjorde det, da færre og færre telefoner kommer med ANT+-hardware i dag. Om ikke længe tror vi, at ANT+ vil være fortid for smartphones – selvom det næsten er en ensrettet vej for sensorer.

Og det giver en vis mening. For selvom du kan bruge masser af apps derude til at forbinde din telefon med ANT+-sensorer/enheder, foretrækker de fleste atleter at bruge en dedikeret enhed i stedet. For eksempel kunne du sandsynligvis montere din telefon på en cykel og bruge en træningsapp til at spore afstand og hastighed. Derefter kan ANT+ bruges til at forbinde til en pulsmåler eller en mere nøjagtig hastighedstracker, måske. Eller måske kunne du teoretisk bruge telefonen som et head-up display, der viser information fra forskellige sensorer med den rigtige app. Men sagen er, at der allerede findes masser af andre værktøjer til sådanne opgaver, der kan fungere fejlfrit sammen uden de komplikationer, du kan støde på med smartphones.

Alligevel er det ret smart, at man har mulighed for at bruge ANT+-sensorer med en smartphone. Masser af populære smartphones er udstyret med ANT+ – herunder Samsung Galaxy Note 10-serien. Hvis du er usikker på, om din telefon er udstyret med den nødvendige hardware, kan du bruge en app som ANTtester til at finde ud af det.

Husk blot, at ANT-kompatible telefoner og indbygget ANT er ikke det samme. 'Indbygget' betyder, at din telefon understøtter ANT+ direkte fra kassen. 'ANT-kompatibel' betyder derimod, at du skal bruge en USB-dongle og OTG-funktionalitet for at bruge ANT+-sensorer. Desværre kommer iPhones ikke med ANT+ – men du kan muligvis bruge en adapter med en dongle og tredjepartsapps. Dette er på ingen måde en ideel løsning, men det kan være ret sjovt, hvis du kan lide at eksperimentere.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvordan bruger jeg mit Apple Watch med Peloton eller andre ANT+-modtagere?

Apple-enheder leveres ikke med indbygget ANT+. Og selvom det betyder, at du ikke kan bruge dit Apple Watch med Peloton eller andre ANT+-modtagere nativt, er der faktisk et trick til at omgå det. En af de mest populære løsninger er North Pole Engineerings "heartbeatz connect". Alt du skal gøre er:

1. Anskaf heartbeatz-adapteren.
2. Installer heartbeatz-appen på din iPhone.
3. Par dit Apple Watch eller iPhone med appen.
4. Og nu skulle du have pulsmåling på din Peloton-cykel (eller enhver anden ANT+-aktiveret enhed, der modtager pulsmålingsinput).

Adapteren selv skulle automatisk forbinde til nærliggende ANT+-enheder. Og den måde, det fungerer på, er ret simpelt. Alt, hvad heartbeatz gør, er at forbinde til dit Apple Watch eller iPhone med Bluetooth, som enhver anden Bluetooth-enhed ville gøre, og derefter bruge sin ANT+-hardware til at kommunikere med andre ANT+-enheder. I simple vendinger er det intet mere end en oversætter eller en bro. Det er værd at huske på, at det ikke er fejlfrit, og der har været klager over, at det ikke virker. Så måske foretag din egen research, før du køber, for at sikre, at adapteren fungerer fint med den ANT+-enhed, du har.

Er ANT+ det samme som Bluetooth?

Den eneste lighed, disse to trådløse protokoller deler, er, at de er trådløse. Udover det er der få eller ingen ligheder. Som vi nævnte ovenfor, fungerer Bluetooth-enheder i en 1-til-1-forbindelse, mens ANT+-udstyrede enheder kan forbinde til flere modtagere. For eksempel kan du forbinde en ANT+-pulsmåler til flere enheder. Men du kan ikke forbinde et Bluetooth-smartwatch til flere enheder samtidigt. En vigtig forskel at gøre her er, at de fleste værtsenheder (smartphones) normalt kan forbinde til flere klienter (hovedtelefoner, smartwatches osv.). Det fungerer bare ikke den anden vej rundt, som det gør med ANT+.

Kan jeg bruge ANT+ med iPad?

Du kan bruge iPad-enheder med ANT+-sensorer, men kun via en bro eller adapter. Dette er, hvad vi nævnte ovenfor med mini-guiden om at forbinde et Apple Watch til en Peloton-cykel, og det samme gælder her med iPads. Det skyldes, at Apple-enheder ikke er udstyret med ANT+. Så i sådanne tilfælde er du ofte bedre stillet ved alligevel at bruge Bluetooth-tilbehør, da Bluetooth til ANT+-broer ikke altid fungerer som tilsigtet – hvis overhovedet.

Forstyrrer Bluetooth ANT+?

Ja og nej. Begge er 2.4 GHz-bånd, så der er en chance for, at du kan støde på en vis interferens. Men under normale omstændigheder burde det ikke være et problem. En lille smule interferens burde ikke gøre en forskel i daglig brug. Den eneste undtagelse er 2.4 GHz Wi-Fi, i hvilket tilfælde du kan ændre den trådløse kanal for at få en mere stabil forbindelse. Men det er et emne til en anden dag.

Hvordan bruger jeg ANT+ på Android?

Hvis din telefon har indbygget ANT+, skal du downloade eventuelle nødvendige plugins og apps, som du måtte have brug for til din sensor, og det skulle virke. Hvis telefonen ikke har indbygget ANT+, men understøtter OTG og ANT, kan du muligvis bruge en USB-dongle i kombination med en USB-adapter. For at finde ud af, om din telefon har indbygget ANT+ eller om den er ANT-kompatibel, kan du installere en gratis app som ANT tester.

Hvilke Garmin-ure har ANT+?

Garmin har længe været begejstret for ANT+, og mange af deres enheder er udstyret med denne teknologi. Her er en omfattende liste over Garmin-ure, der understøtter ANT+:

• D2 Air
• Descent Mk2
• Descent Mk2i
• Venu Sq og Sq Music
• Forerunner 35, 45 Plus, 50, 620, 630, 645/Music, 735XT, 745, 910XT, 945, 220, 230, 235, 245, 245 Music, 310XT, 45S og 45
• Fenix 6, 6 Pro, 6S Pro, 6X Pro Solar, 6 Solar og 6S Solar
• Instinct Solar
• Quatix 6
• Tactix Delta
• Approach S62
• Swim 2
• Vivomove 3 og Vivoactive 3 Music LTE
• Vivoactive 4
• Vivosport
• Vivosmart HR og HR+
• Vivofit 3
• Venu
• Marq Series
• Instinct
• Quatix 5 Sapphire
• Fenix 5X og 5S Plus
• Tactix Charlie
• D2 Charlie
• Fenix 3 HR
• Tactix Bravo
• Epix

Og måske et par stykker mere, som vi måtte have overset, da listen løbende opdateres med nye modeller.

Konklusion

Det er i bund og grund alt, hvad der er at vide om ANT+ og Bluetooth Low Energy (BLE). Kort sagt fungerer Bluetooth (for det meste) i en 1-til-1-forbindelse mellem en værtsenhed og en klient, mens ANT+ kan forbinde til flere værtsenheder eller modtagere. Dette giver ANT+ en unik fordel inden for fitness- og sensorovervågning, hvor data ofte skal deles med flere enheder samtidigt.

Bluetooth tilbyder dog også en længere rækkevidde og hurtigere dataoverførselshastighed – to væsentlige grunde til, at det kan være mere populært og udbredt i bredere forbrugerelektronik. Begge teknologier har deres specifikke styrker og svagheder og er optimeret til forskellige anvendelsesformål. Ved at forstå disse forskelle kan du træffe informerede valg om, hvilken trådløs teknologi der passer bedst til dine behov, især når det kommer til integration med din smartphone og dit fitnessudstyr.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner ANT+ og din telefon: Alt du skal vide, kan du besøge kategorien Teknologi.