Klassiske Bilers Triumf på Retromobile 2020

I hjertet af Paris, hvor historie møder fremtid, udfoldede Retromobile 2020 sig som et sandt mekka for bilentusiaster og samlere. Denne årlige begivenhed er ikke blot en udstilling; det er en levende encyklopædi, der giver besøgende mulighed for at opdage biler fra forskellige tidsaldre og mærker. Midt i denne fejring af automobilens fortid stod Artcurial Motorcars' officielle auktion, 'Retromobile 2020 by Artcurial Motorcars', som et glimrende bevis på markedets styrke og den vedvarende passion for klassiske biler.

Auktionen, der blev ledet af den anerkendte trio Hervé Poulain, Matthieu Lamoure og Pierre Novikoff, var endnu en gang en rungende succes. Den samlede et imponerende beløb på 22.894.104 € (svarende til 24.954.573 $), hvor 70% af alle partier blev solgt. Dette internationale arrangement fortsætter med at tiltrække et stigende antal samlere og entusiaster fra hele verden, hvilket understreges af, at købere fra 18 forskellige nationaliteter stod for hele 81% af det samlede salg. Artcurial Motorcars viste deres ekspertise ved at præsentere en vidunderlig mangfoldighed af køretøjer, fra den første masseproducerede bil til racerbiler, der har vundet mesterskaber, samt en række sjældne og usædvanlige køretøjer.

Højdepunkter fra Artcurial Auktionen 2020

Artcurial Motorcars’ auktionen på Retromobile 2020 oplevede et bemærkelsesværdigt salg med fem partier, der oversteg 1 million euro, ni over 500.000 euro, og hele 47 over 100.000 euro. Dette understreger den enorme værdi og interesse, der knytter sig til historiske køretøjer. Blandt de mest fremtrædende salg var:

Den solgte 1965 Ferrari 275 GTB med seks karburatorer, chassis 6785, blev leveret ny med fuld racerspecifikation og har en imponerende racerhistorie. Bilen deltog i over 40 internationale løb mellem 1965 og 1968, herunder rally-, bane- og bakkeløb. Den prydede forsiden af Ferrari Yearbook i 1966 efter at have vundet GT-klassen i Monza 1000 km samme år.

Porsche 906, også kendt som Carrera 6, dukkede op i 1965 som en videreudvikling af 904'eren med en flad sekscylindret motor. Den nye karrosseri blev udviklet i vindtunnel, og chassiset var en rørramme. De fleste modeller blev drevet af en 2-liters flad 6-cylindret motor, der ydede 210 hk.

1983 Ferrari 126C3-068 repræsenterer Ferraris første Formel 1-bil med et kulfiberskal. Denne banebrydende innovation, designet af den britiske ingeniør Harvey Postlethwaite, var lettere og mere kraftfuld (600 hk) og viste øjeblikkeligt sit potentiale ved sin debut på Silverstone, hvor den sikrede Ferrari forreste startrække. Bilen opnåede en bemærkelsesværdig andenplads ved Østrigs Grand Prix i 1983 med René Arnoux bag rattet.

Jaguar XJ220 C Le Mans Chassis 003 er et eksempel på Jaguars succesfulde samarbejde med Tom Walkinshaw Racing. Denne konkurrenceversion af XJ220 superbilen blev produceret på kun otte måneder til 1993 Le Mans 24-timers løbet. Med kulfiberkarrosseridele for reduceret vægt og forbedret aerodynamik, samt en 3,5-liters twin-turbo V6-motor, der ydede op til 680 hk, beviste den sin styrke på banen.

Den 1936 Delahaye 135 Spécial two seats roadster, chassis 46625, er en af kun 16 ægte Delahaye 135 Specials bygget af virksomheden. Disse konkurrencemodeller blev designet til at overholde de nye ACF-regler for sportsbegivenheder, især Le Mans 24-timers løbet. Med et kortere chassis, modificeret affjedring og større bremser, samt en 3.557 cc Type 103-motor, opnåede Delahaye 135 stor succes på højeste niveau, herunder sejre i prestigefyldte løb som Le Mans 24-timers og Monte Carlo Rallyet.

En Tidsrejse Gennem Bilhistorien

Retromobile 2020 var en fejring af automobilens udvikling, fra dens tidligste dage til moderne superbiler. Udstillingen præsenterede en bred vifte af køretøjer, der illustrerede bilteknologiens fremskridt gennem mere end et århundrede.

De Tidligste Pionerer (1891-1910'erne)

• 1891 Back to back seating steam powered vehicle: En fascinerende illustration af de tidligste hesteløse vogne, drevet af damp, en af de tre primære fremdriftssystemer sammen med elektrisk kraft og forbrændingsmotoren. Denne type køretøj krævede en tung kedel og brændstof, hvilket gjorde den pladskrævende.
• 1897 Prasident 2.7 Litre Flat 2 cylinder De Dion engine: Betragtes som en af de første Tatra-biler produceret, oprindeligt med en Benz-motor, senere erstattet af en lokalt produceret motor.
• 1900 Lohner Porsche electric vehicle with range extender: Ferdinand Porsches banebrydende elbil med navmotorer i forhjulene, som senere fik firehjulstræk og firehjulsbremser – endnu en verdensnyhed. Denne model var også den første funktionelle hybridbil.
• 1908 KRIEGER Electric Limousine: Louis Krieger var en ingeniør, der troede på elektrisk drift. Han producerede elbiler frem til 1909, hvor i alt 70 biler blev fremstillet, med elmotorer monteret ved hvert forhjul.
• 1910 A.L.F.A. 24 HP: Den første bil produceret af Anonima Lombarda Fabbrica Automobili, forkortet ALFA. Denne model, med karrosseri af Ercole Castagna, var en mellemstor luksusbil med en 4082 cc firecylindret motor, der ydede 42 hk og opnåede en topfart på 100 km/t.
• 1910 Renault Type BY: Introduceret i 1909 som en luksuslimousine, der tillod langdistancekørsel for sin tid. Den blev drevet af en 4.396 cc firecylindret motor og vejede 1760 kg.
• 1911 Rolls Royce London Edimburg Experimental Car / 1912 Rolls Royce Torpedo R 2121: Begge eksempler på den legendariske Rolls Royce 40-50 HP, produceret mellem 1906 og 1926. Den havde en 7036 cc sekscylindret motor, der løbende blev udviklet til at øge ydelsen fra 48 hk til 80 hk.
• 1917 Packard Twin Six Roadster: Packard var den første producent, der introducerede en serieproduceret V12-motor med lanceringen af Twin Six i 1916. Den var en enorm succes med over 35.000 solgte enheder, drevet af en 7,0-liters 60° V12-motor, der ydede 88 hk.

Mellem Krigene (1920'erne-1930'erne)

• 1920 Bugatti Type 22 Brescia 16 Valve Torpedo Sport: En bil, der afslørede Ettore Bugattis dedikation til 'qualité et la belle mécanique'. Den blev kendt for sine racersucceser, især i 1921 Gran Premio d'Italia Voiturette, og var rost for sin uovertrufne vejbeliggenhed og komfort.
• 1925 Bentley 3 Litre Speed Model Vanden Plas Open Tourer: Denne model personificerede Bentleys sportslige ekspertise og vandt utallige løb, herunder Le Mans 24-timers to gange.
• 1928 Alfa Romeo 6C 1500 Super Sport: Skabt til racing, med Spider-versioner bygget af Zagato, Castagna og Touring, der fangede interessen hos gentlemen-kørere. Kun 31 Super Sport- og Mille Miglia Speciale-versioner blev produceret.
• 1928 Mercedes Benz Type SSK Rennsportwagen: Udviklet specifikt til bakkeløb, med en reduceret akselafstand og en kompressormotor, der kunne yde over 300 hk – et svimlende tal for tiden. Rudolf Caracciola satte rekorder med denne bil.
• 1929 Bugatti 35C: Introduceret ved det franske Grand Prix i 1924 og blev hurtigt en af de mest succesfulde racerbiler i sin tid, også tilgængelig i vejbrug.
• 1931 Aston Martin Team Car LM7: En af tre Aston Martin fabriksracerbiler, veteran fra Le Mans 24-timers løbene i 1931 og 1933.
• 1931 Bugatti Type 56 electric car: Denne fuldelektriske Bugatti blev designet af Ettore Bugatti til eget brug omkring fabrikken. Den vejede 350 kg og havde en topfart på 30 km/t med en rækkevidde på 2 timer.
• 1931 Bentley 4.5 Litre Sportmans Coupe Maythorns: En af de sidste 4.5 Litre Bentley'er, der genvandt sejren ved Le Mans i 1928, hvilket banede vejen for Bentleys sejre i 1929 og 1930.
• 1932 Alfa Romeo Tipo B (P3) First Series 5006: Vittorio Janos mesterværk og den første fuldt ud formålsbyggede Grand Prix-bil, en del af den legendariske 8C-generation.
• 1933 Alfa Romeo 8C2300 Spider by Touring / Long Chassis Pinin Farina Cabriolet: Designet af Vittorio Jano, denne bil havde enestående konkurrencerekorder med sejre ved Le Mans 24-timers (1931-1934) og Mille Miglia (1932-1934). Mange anser den for at være den største sports- og racerbiler nogensinde.
• 1934 Bugatti Type 59 Sport: En fabriks Grand Prix-bil fra 1934-1935 sæsonerne, senere ejet af kong Leopold III af Belgien. Drevet af en 3.257 cc kompressorladet ottecylindret motor, der ydede 250 hk.
• 1935 Renault Vivasport: En del af Renaults 'Viva'-serie, kendt for sin luksus og en 3.665 cc sekscylindret motor, der ydede 80 hk.
• 1935 Scuderia Ferrari Alfa Romeo SF48 Bimotore: Ferraris desperate forsøg på at genvinde overlegenhed over tyske racerbiler. Denne 'superbil' havde to 3165 cc Tipo B-motorer (i alt 540 hk) og satte en landhastighedsrekord på over 362 km/t med Tazio Nuvolari. Bilen var dog tung og led af hyppige dækproblemer.
• 1935-1939 Delahaye 135S Competition by Pourtout: Delahaye skiftede image med 135-serien, der sigtede mod markedet for prestigefyldte salon- og sportsvogne, ofte med karrosseri fra berømte byggere som Chapron eller Figoni & Falashi.
• 1937 Mercedes Benz 540 K Cabriolet A Sindelfingen: Representerede toppen af Mercedes-Benz' præ-krigs præstationer i 1930'erne, drevet af en 5,4-liters kompressorladet ottecylindret motor, der ydede 180 hk.
• 1938 Peugeot Berline 202: Designet med en aerodynamisk stil kaldet 'fuseau Sochaux', hvilket bidrog til dens kommercielle succes. Drevet af en 1.133 cc motor, blev over 100.000 eksemplarer produceret.
• 1938 Rosengart Sutosix Super Sept Electric Coupe: En benzinbil omdannet til elektrisk drift under Anden Verdenskrig på grund af benzinmangel. Konverteringen tog kun to timer, men prisforskellen var enorm.
• 1939 Delage D6 3 Litre: Denne bil opnåede en andenplads ved Le Mans 24-timers løbet i 1939. Den var udstyret med en 3-liters sekscylindret motor, der producerede 125 hk, og kunne nå 210 km/t.
• 1939 Alfa Romeo 6C 2500 Sport Cabriolet by Touring: En videreudvikling af 6C-serien, med en 2,5-liters motor og letvægts aluminiumskarrosseri, der ydede 95 hk.

Efterkrigstiden og Sportsbilens Guldalder (1940'erne-1950'erne)

• 1941 Peugeot VLV with electric propulsion: En 'Let Bybil' (Véhicule Léger de Ville) med to sæder, produceret af Peugeot under Anden Verdenskrig på grund af benzinmangel. Den vejede 350 kg (heraf 160 kg batterier), havde en rækkevidde på 80 km og en topfart på 36 km/t.
• 1942 CGE-Tudor electric car by J.A. Gregoire: Udviklet under krigen, hvor petroleum var knapt. 200 eksemplarer blev produceret, med en standardversion, der tilbød 163 km rækkevidde.
• 1948 Lago Talbot T26C: Den anden af Antony Lagos legendariske 4,5 Litre monopostoer, der deltog intensivt i europæiske Grand Prix-løb.
• 1948 Jaguar Mk IV 3.5 Convertible: Fortsættelsen af SS-produktionen efter Anden Verdenskrig under det nye Jaguar-navn. Med en kraftfuld 125 hk sekscylindret motor og et luksuriøst interiør i poleret valnød og Conolly-læder.
• 1950 Ferrari 166 MM Berlinetta Touring: Købt af grev Giannino Marzotto med det formål at vinde Mille Miglia 1950, hvilket lykkedes med en ny V12 Type 195 Colombo-motor.
• 1951 Ferrari 212 Export Coupe Vignale: Kun 8 eksemplarer produceret med fabriksleveret berlinetta-karrosseri designet af Vignale. En af de første Ferraris i USA-samlinger.
• 1952 Ferrari 342 America Pinin Farina Special Coupe: Konceptualiseret som en ren gadebil, mere robust og bedre udstyret end den konkurrenceorienterede 340 America. Kun seks eksemplarer blev lavet, hver en unik skabelse.
• 1952 Fiat OttoVu: Præsenteret på Geneve Motor Show 1952 som en højtydende 2-sæders aerodynamisk coupé. Navnet stammer fra den 8-cylindrede V-motor udviklet af Dante Giacosa, placeret foran bagakslen for optimal vægtfordeling.
• 1953 Ferrari 250 MM Berlinetta Pinin Farina ex-Noblet: Skræddersyet til langdistanceløb efter succesen med 250S Coupe. Modellen blev lanceret på Geneve Salon i 1953, med en V12-motor, der ydede 237 hk.
• 1953 Jaguar C Type: En sportsracerbil med legendarisk status, der vandt Le Mans 24-timers løbet to gange i 1950'erne. Oprindeligt kendt som XK120C, udstyret med en 3,442 cc DOHC inline sekscylindret motor og firehjuls skivebremser.
• 1954 Alfa Romeo 2000 Sportiva Prototype: Designet af Franco Scaglione hos Bertone, med et letvægts spaceframe chassis (kun 915 kg) og en 1997 cc firecylindret motor, der ydede 138 hk og en topfart på 220 km/t.
• 1954 Alfa Romeo 1900 CSS Touring: Alfa Romeos første helt nye efterkrigsmodel, den første med unitær konstruktion og drevet af en twin-overhead-camshaft motor. Super-serien fik en forstørret motor fra 1953.
• 1954 Maserati A6GCS -53: En triumf fra sin debut i 1947. Den 2-liters sekscylindrede motor blev opdateret til at yde 170 hk. Dens succes hjalp Maserati med at overgå fra rene racerbiler til smukke gadebiler.
• 1957 Alfa Romeo Giulietta Sprint Veloce Zagato SVZ: Kendt for sin letvægtskonstruktion og sportslige aluminiumskarrosseri, der vejede kun 770 kg. Øjeblikkelig succes på racerbanerne med en topfart på næsten 200 km/t. Kun sytten eksemplarer blev produceret.

Superbilernes Æra og Moderne Innovationer (1960'erne-nutid)

• 1960 Aston Martin DB4 GT: Udviklet som en højtydende version af DB4, mere egnet til racing, med en reduceret akselafstand og en kraftigere motor (ca. 300 hk).
• 1961 Alfa Romeo Giuletta Sprint Zagato SZ Coda Tonda: En let modificeret version af SVZ, introduceret som en officiel model i 1961, der fortsatte SVZ's succes på racerbanerne.
• 1961 Ferrari 250 GT Passo Corto Competizione Berlinetta: Betragtes af mange som den mest spændende og ikoniske sportsvogn. En af de sidste 20 aluminiumskarrosserier 'Competizione'-biler, meget tæt på 250 GTO.
• 1961 Alfa Romeo Giuletta Sprint Veloce Tipo 101: Giulietta-serien reddede Alfa Romeo fra konkurs. Veloce-versionen adskilte sig med dobbelte Weber-karburatorer og højere ydelse (90 hk), hvilket gjorde den til en af de hurtigste gadebiler i 50'erne.
• 1961 Renault Floride: En tosædet cabriolet- eller coupé-version af Renault Dauphine med et enestående karrosseridesign af Pietro FRUA. Over 117.000 eksemplarer blev produceret.
• 1962 Maserati 3500 GTi Coupe Touring: Den første Maserati 3500 GT blev introduceret i 1957. Produktionen varede indtil 1964 med i alt 2.225 enheder. Designet af ingeniør Alfieri med et multi-tubulært spaceframe.
• 1962 Peugeot Berline 404 GT: Introduceret i 1960, designet af Pininfarina. Kendetegnet ved en 1618 cc firecylindret motor monteret med en hældning på 45°. Over 2,8 millioner Peugeot 404'ere blev produceret.
• 1963-1968 ISO Grifo A3C and Bizzarini 5300 GT: To nye tosædede coupéer med kort akselafstand, med karrosserier fra Bertone og design af Giorgetto Giugiaro. Motoren var placeret som 'front-mid-engine' for optimal tyngdepunkt.
• 1964 Alfa Romeo Giulia Tubulare Zagato TZ1: Udviklet som en konkurrenceversion af Giulia, med et rørformet spaceframe-chassis (TZ for Tubulare Zagato) og et strømlinet aluminiumskarrosseri. Vejede kun 660 kg og ydede op til 150 hk i racertrim.
• 1964 CD Panhard LM 64: En usædvanligt aerodynamisk racer-coupé med en kompressorladet Panhard-motor. Bilen demonstrerede potentialet i fremragende aerodynamik og små motorer i konkurrence.
• 1965 Ferrari 275 GTS Cabriolet Pininfarina: Introduceret på Paris Motor Show 1964 med en 260 hk 3286 cc V12-motor. Kun 200 eksemplarer af 275 GTS blev bygget.
• 1966 4L BERTIN: En prototype for en lille bybil, baseret på en forkortet Renault 4L, udviklet af den franske ingeniør Jean Bertin.
• 1966 Ferrari 275 GTB Competizione: Bygget af Maranello efter succes ved Le Mans 1965. Bilen, der blev udstillet, opnåede en 10. plads og andenplads i klassen ved Le Mans 1966.
• 1967 FERRARI P4: En videreudvikling af 1966 Ferrari P3, med en kraftigere 4-liters 12-cylindret motor. Opnåede en berømt 1., 2. og 3. plads ved Daytona 24-timers løbet i 1967.
• 1967 Porsche 910: Udviklet i 1966 som en lettere og slankere version af Porsche 906, tilpasset til både bakkeløb og langdistanceløb.
• 1968 McLaren M6GT: Bruce McLarens personlige projekt om at bygge en racerbil til gaden. Kun én prototype blev lavet, baseret på det dominerende McLaren M6 chassis, drevet af en 5,7-liters Ford-motor.
• 1969 Alfa Romeo Tipo 33-3: En Autodelta fabriksracerbil med betydelig historie, der deltog i Targa Florio 1970 og Le Mans 24-timers løbet.
• 1969 Bertone Runabout Autobianchi A112: Bertone brugte Autobianchi A112's mekanik til en extravagant kileformet, bådlignende model.
• 1969 ISO Grifo Lusso 7 Litri Serie 1 by Bertone: En tosædet sportsvogn bygget af Iso Rivolta fra 1964 til 1974, designet af Giorgetto Giugiaro og udviklet af Giotto Bizzarrini.
• 1970 CITROEN GS: Kåret til Årets Bil i Europa 1971, kendt for sin teknologiske avancerede natur, klasseledende komfort, sikkerhed og aerodynamik. Den udfyldte et vigtigt hul i Citroëns modelprogram.
• 1970-1971 Citroen SM: En højtydende coupé produceret af Citroën fra 1970 til 1975. Den kombinerede Citroëns sofistikerede affjedring med en Maserati V6-motor.
• 1971 Ferrari 365 GTB 4 N.A.R.T.: Leveret direkte til Chinetti Motors N.A.R.T. med fabriksforbedret ydelse. Deltog i Sebring 12-timers løbet i 1971.
• 1971 Maserati Bora 4.7: Introduceret på Geneve Motor Show i 1971 som Maseratis første gadebil med midtermonteret motor. Designet af Giorgetto Giugiaro, med en 4.719 cc V8-motor, der ydede 310 hk.
• 1971 Porsche 917 Long Tail: En sports prototype racerbil, der gav Porsche sine første samlede sejre ved Le Mans 24-timers løbet i 1970 og 1971. I 1971 satte 917'ere fire Le Mans banerekorder, inklusive hurtigste kvalifikationsomgang og højeste topfart.
• 1972 Citroen SM styled by Frua: En unik model af Frua, der genbrugte et design oprindeligt tænkt for Hispano Aleman Vizcaya, men tilpasset Citroen SM.
• 1972 Citroen Camargue by Bertone: En elegant 2+2 hatchback prototype baseret på Berlina GS, designet af Bertone med en skrånende bagrude og en buet forrude.
• 1972 Lamborghini Miura SV Split Sump: Miuraens første offentlige optræden var i 1965. Motoren, en 4-liters V12, var monteret tværgående lige foran bagakslen for at optimere vægtfordelingen.
• 1974 MATRA SIMCA MS 670 B Le Mans 1974 Winner: Matra vandt Le Mans 24-timers løbet i 1972 og igen i 1974 med Matra 670B. Drevet af en 2.993 cc 490 hk V12-motor, vejede den 675 kg og havde en topfart på 350 km/t.
• 1975 Lamborghini Urracco P300: Lamborghinis svar på Porsches 911 og Ferraris Dino 246, en mere overkommelig 2+2 med en kraftigere V8-motor.
• 1976 Ferrari 308 GTB Rainbow by Bertone: Et futuristisk designstudie af Bertone baseret på 308 GT4 chassiset, kendt for sit unikke skydetag.
• 1979 Ferrari 512 BB LM: En fabriksforberedt konkurrence-berlinetta fra Ferrari og Pininfarina, beregnet til racersæsonen 1979.
• 1981 RONDEAU M 379C: Jean Rondeau vandt Le Mans 24-timers løbet i 1980 med Rondeau M379. Denne forbedrede version, M379C, opnåede en 2. plads, før motoren svigtede i 1981.
• 1983 BMW 635 Gr A: En Group A-homologeret bil, udviklet af specialister som Alpina og Schnitzer, og kørt af private teams i midten af 80'erne.
• 1984 Chevrolet Corvette Ramarro by Bertone: Et designkoncept fra Bertone baseret på Corvette ZR1, introduceret på Los Angeles Motor Show.
• 1986 Citroen Zabrus by Bertone: En moderne hatchback baseret på Citroen BX firehjulstræk, med eksklusive og skarpe linjer, herunder usædvanlige opadvendte døre.
• 1988 Lamborghini Genesis by Bertone: Et luksuriøst stationcar-koncept med en 455 hk V12-motor, modulært interiør og unikke døråbninger.
• 1993 Maserati Barchetta: En sjælden model produceret i kun 17 eksemplarer til et enkelt model-trofæ-arrangement i Italien. Drevet af en 1996 cc 315 hk twin turbo V6.
• 1995 Bugatti EB110 SS Le Mans / Super Sport: Romano Artiolis forsøg på at genoplive Bugatti-mærket, resulterende i en ny superbil udviklet af ingeniør Paolo Stanzini og designer Marcello Gandini.
• 1995 McLaren F1 GTR at 24 Hours Le Mans: Racerversionen af McLaren F1, designet af Gordon Murray, vandt Le Mans 24-timers løbet i 1995. Bilen er kendt for sin ultralette kulfiberstruktur.
• 1997 McLaren F1 GTR LMGT1 Longtail Davidoff: Denne Longtail-version af McLaren F1 GTR opnåede en 2. plads i Le Mans 24-timers løbet i 1997, drevet af Gulf Team Davidoff McLaren.
• 1998 Chrysler Viper GTS-R: Opnåede FIA GT2 Verdensmesterskabet i 1998. Med en 700 hk 7.986 cc V10-motor og en vægt på 1150 kg.
• 1998 McLaren F1 Road car: Enestående sportsvogn designet af Gordon Murray og produceret i begrænset antal, drevet af en specielt forberedt 6.1-liters 627 hk BMW V12-motor.
• 1998 NISSAN R390 GT1: Bygget primært til Le Mans 24-timers løbet, denne bil havde en homologeret gadeversion. Drevet af en twin-turbocharged V8-motor, der ydede 650 hk.
• 1998 Porsche 993 GT2 Art Car by Wolinski & Philippo: Denne Porsche Art Car deltog i Le Mans 24-timers løbet i 1998.
• 2000 AUDI R8 LMP900-Chassis 405: En yderst succesfuld racerbil, der opnåede pole position, hurtigste omgang og 2. plads samlet ved Le Mans 24-timers løbet i 2000. Drevet af en 3,6-liters V8 twin turbo-motor, der ydede 600 hk.
• 2001 Ferrari 550 GTS Prodrive: Oprindeligt forberedt af PRODRIVE til GT1-racerkategorien, senere fik Ferrari Italtecnica til at forberede en officiel racerversion.
• 2007 Maserati MC12 Corsa: Maseratis tilbagevenden til topmotorsport i 2004 var en øjeblikkelig succes med MC12 GT1. MC12 Versione Corsa, en direkte udvikling af GT1, ydede 745 hk uden luftrestriktioner.
• 2010 Peugeot EX1: Et elbilskoncept, der satte fem rekorder for elektriske biler mellem 500 og 1000 kg, drevet af to elmotorer med en samlet effekt på 340 hk.
• 2013 Bugatti Veyron 16.4 Grand Sport Vitesse / 2015 Bugatti Veyron 16.4 Grand Sport: Kun 93 Grand Sport Vitesse-modeller blev produceret. Kendt for sine hastighedsrekorder, en 8-liters 4-turbo 1.001 hk 16-cylindret motor og en topfart på 407 km/t.
• 2018 DS X E-Tense Concept: En vision for fremtidens bil i 2035, der blander avanceret teknologi med poetisk kreativitet. Den har en asymmetrisk arkitektur og elmotorer, der yder op til 1.360 hk i 'circuit'-tilstand.

Særlige Udstillinger og Jubilæer

Udover auktionen var Retromobile 2020 også vært for særlige udstillinger og fejringer af vigtige jubilæer. Blandt højdepunkterne var udstillinger af Carrozzeria Bertone og McLarens racersucceser, der viste enestående design og ingeniørkunst. Det var også en anledning til at fejre 110-års jubilæet for Alfa Romeo, som blev hyldet med en omfattende udstilling af FCA Heritage og Lukas Huni. Desuden markerede man 50-års jubilæet for Citroën GS og Citroën SM, sidstnævnte kendt for sin Maserati-drivlinje. Disse jubilæer understregede bilmærkernes rige historie og deres bidrag til automobilverdenen.

Samlerens Mekka: Hvorfor Retromobile?

Med 122.500 besøgende og over 600 køretøjer udstillet på 65.000 m², forbliver Retromobile en af de mest succesrige begivenheder for bilsamlere og entusiaster. Det er mere end bare en udstilling; det er en levende encyklopædi, hvor man kan opdage automobiler fra forskellige tidsaldre og mærker. Arrangementet skaber en unik atmosfære, hvor lidenskaben for biler deles bredt, og hvor historiske mesterværker får nyt liv.

Ofte Stillede Spørgsmål

For at opsummere de vigtigste aspekter af Retromobile 2020 og Artcurial-auktionen, har vi samlet nogle ofte stillede spørgsmål:

• Hvad er Retromobile?
  Retromobile er en stor international udstilling og begivenhed for klassiske og historiske biler, der afholdes årligt i Paris. Den samler samlere, entusiaster og bilmærker for at fejre automobilens historie og fremtid.
• Hvor meget blev der solgt for på Artcurial auktionen i 2020?
  Den officielle auktion, 'Retromobile 2020 by Artcurial Motorcars', realiserede et samlet salg på 22.894.104 € (ca. 24.954.573 $).
• Hvilke typer biler var udstillet og solgt?
  Der var en stor mangfoldighed af køretøjer, lige fra de tidligste damp- og elbiler fra slutningen af 1800-tallet til legendariske racerbiler og moderne superbiler fra det 21. århundrede.
• Hvilke mærkedage blev fejret på Retromobile 2020?
  Begivenheden fejrede 110-års jubilæet for Alfa Romeo samt 50-års jubilæerne for Citroën GS og Citroën SM.
• Hvem stod bag den succesfulde auktion?
  Auktionen blev ledet af den anerkendte trio Hervé Poulain, Matthieu Lamoure og Pierre Novikoff fra Artcurial Motorcars.

Retromobile 2020, og især Artcurial Motorcars' auktion, demonstrerede med al tydelighed den blomstrende interesse for klassiske biler. Det var en begivenhed, der ikke kun hyldede fortidens ingeniørkunst og design, men også cementerede markedets dynamik og samlernes dedikation. Med en imponerende række af solgte køretøjer og et stort internationalt publikum fortsætter Retromobile med at være en uundgåelig begivenhed for alle, der deler passionen for automobilhistorie. Disse resultater bekræfter, at arven fra legendariske biler og deres enestående præstationer fortsat fascinerer og tiltrækker investorer og entusiaster fra hele verden.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Klassiske Bilers Triumf på Retromobile 2020, kan du besøge kategorien Teknologi.