Indkomstmobilite i USA: Et Fald Siden 1940

Forestil dig en verden, hvor chancerne for at overgå dine forældres økonomiske status er næsten 90%. Dette var virkeligheden for mange børn født i USA i 1940. Den 'Amerikanske Drøm', forestillingen om at hver generation vil få det bedre end den forrige, har længe været en grundpille i samfundet. Men hvad nu hvis denne drøm er begyndt at falme? Ny forskning afslører en skarp nedgang i den såkaldte absolut indkomstmobilite, hvor andelen af børn, der tjener mere end deres forældre, er faldet drastisk. Fra en imponerende 92% for dem født i 1940, er tallet styrtdykket til kun 50% for dem født i 1984. Dette er en tendens, der rejser alvorlige spørgsmål om lige muligheder og fremtidens økonomi.

Hvad betyder dette fald for de nuværende og kommende generationer, og hvilke faktorer driver denne bekymrende udvikling? Denne artikel dykker ned i den empiriske evidens, der belyser denne transformation af den amerikanske økonomiske landskab, og undersøger, hvordan makroøkonomiske tendenser som lavere BNP-vækst og stigende ulighed har formet de økonomiske udsigter for millioner af amerikanere.

Forståelse af Absolut Indkomstmobilite

Inden vi dykker dybere ned i tallene, er det vigtigt at forstå, hvad absolut indkomstmobilite præcist dækker over. Det handler om, hvorvidt børn opnår en højere levestandard – målt i indkomst – end deres forældre. Dette adskiller sig markant fra relativ indkomstmobilite, som fokuserer på et barns placering i indkomstfordelingen sammenlignet med deres forældres placering. Forskning har tidligere vist, at den relative mobilitet har været bemærkelsesværdigt stabil i USA, hvilket betyder, at et barns placering i samfundets indkomsthierarki i forhold til deres forældre ikke har ændret sig meget. Men når vi ser på den absolutte mobilitet, altså om de rent faktisk tjener mere i realværdi, er billedet et helt andet.

Denne forskel er afgørende. Mens du måske bevarer din 'rang' i samfundet, kan den samlede kage, der skal fordeles, vokse langsommere eller blive mere ulige fordelt, hvilket betyder, at selvom du er lige så 'godt stillet' som dine forældre relativt set, er din faktiske økonomiske fremgang begrænset. Det er denne mangel på fremskridt, der tærer på forestillingen om Den Amerikanske Drøm.

En Dramatisk Nedgang Siden 1940

Analysen, der ligger til grund for disse konklusioner, er baseret på omfattende data fra amerikanske folketællinger, Current Population Surveys (CPS) og anonymiserede føderale selvangivelser, der forbinder forældre og børn over flere årtier. Ved at kombinere marginale indkomstfordelinger for forældre og børn med den fælles fordeling af deres indkomstranger (kendt som copula), har forskere kunnet estimere satserne for absolut mobilitet for fødselskohorter fra 1940 til 1984.

Tallene taler for sig selv. For børn født i 1940 tjente hele 92% mere end deres forældre. Denne rate faldt støt over tid, og for dem født i 1984 var tallet faldet til 50%. Denne nedgang var især markant for familier i middelklassen og den øvre middelklasse. For at illustrere dette, se tabellen nedenfor, der viser chancerne for at overgå forældrenes indkomst baseret på forældrenes indkomstpercentil:

Som det fremgår, har faldet været universelt, men mest udtalt for dem i midten og toppen af indkomstfordelingen. For eksempel faldt chancerne for absolut mobilitet for børn af forældre i den 50. percentil fra 93% til 45% mellem 1940- og 1980-kohorterne. Dette indikerer en bredere stagnation af indkomstvæksten på tværs af store dele af befolkningen.

Metodologien Bag Analysen

Forskningen har udviklet en ny metode til at estimere absolutte mobilitetsrater, selv når historiske paneldata, der direkte forbinder forældre og børn, mangler. Kernen i metoden er at kombinere tre centrale inputs: (i) marginale indkomstfordelinger for børn, (ii) marginale indkomstfordelinger for forældre, og (iii) copula, som beskriver den fælles fordeling af forældre- og børneindkomstranger. For nyere kohorter (født efter 1980) kunne copula estimeres direkte fra skatteoplysninger, der forbinder millioner af forældre-barn-par. For ældre kohorter, hvor sådanne detaljerede data ikke findes, antog forskerne en vis stabilitet i copula eller etablerede snævre grænser for mobilitet for at sikre pålideligheden af resultaterne.

Indkomsten blev målt som førtidsfamilieindkomst (summen af ægtefællernes indkomst) omkring 30-årsalderen, justeret for inflation. Forskningen har også gennemført omfattende følsomhedsanalyser for at sikre, at resultaterne er robuste over for forskellige definitioner af indkomst, prisindekser og aldersmålinger, hvilket bekræfter den overordnede tendens.

Hvorfor Faldt Indkomstmobilite Så Kraftigt?

Den dramatiske nedgang i absolut indkomstmobilite kan primært tilskrives to store makroøkonomiske tendenser, der har påvirket indkomsten for de yngre kohorter sammenlignet med ældre:

1. Lavere BNP-vækst: De samlede vækstrater i bruttonationalproduktet (BNP) har været lavere i de seneste årtier sammenlignet med midten af det 20. århundrede. En langsommere voksende økonomi betyder, at der er mindre 'kage' at fordele til nye generationer.
2. Større ulighed i fordelingen af vækst: Endnu mere afgørende har været ændringen i, hvordan den økonomiske vækst fordeles. En stadig større del af væksten er gået til en lille andel af højindkomstmodtagere, hvilket efterlader mindre til resten af befolkningen. Dette har skabt en markant økonomisk ulighed.

For at kvantificere bidraget fra disse to faktorer har forskerne simuleret to kontrafaktiske scenarier:

Modelleringsscenarier: Hvad Hvis?

• Scenario 1: Højere BNP-vækst (med nutidens ulighed): Hvad ville der være sket, hvis børn født i 1980 havde oplevet BNP-vækst, der kunne sammenlignes med den, som 1940-kohorten oplevede, men med den nuværende fordeling af indkomst? I dette scenarie steg den absolutte mobilitet til 62%. Selvom det er en forbedring fra de observerede 50%, lukker det kun 29% af gabet til 1940-kohortens niveau. Dette indikerer, at blot højere vækst alene ikke er tilstrækkeligt, hvis fordelingen forbliver ulige.

• Scenario 2: Mere bredt fordelt vækst (med nuværende BNP-vækst): Hvad hvis den samlede BNP-vækst var som observeret i de seneste årtier, men BNP blev fordelt på husholdninger, som det var for 1940-kohorten? I dette scenarie steg den absolutte mobilitet til 80%. Dette lukker hele 71% af gabet til 1940-kohorten. Dette resultat understreger, at en mere ligelig fordeling af væksten er den primære drivkraft for at genoplive den absolutte mobilitet.

Disse simulationer viser tydeligt, at øget BNP-vækst uden at ændre den nuværende ulighed i fordelingen af væksten kun vil have beskedne effekter på satserne for absolut mobilitet. For at vende tilbage til 1940'ernes mobilitetsrater ville det kræve en årlig real BNP-vækst på over 6%, hvilket er langt over historiske normer, hvis den nuværende indkomstfordeling opretholdes. Dette skyldes, at en stor del af BNP i dag går til en lille gruppe højindkomstmodtagere, så selv højere vækst øger ikke væsentligt antallet af børn, der tjener mere end deres forældre.

Følsomhed og Heterogenitet i Mobilitetstendenser

Forskningen har også undersøgt, om de observerede tendenser er følsomme over for forskellige metodologiske valg og om der er variationer på tværs af forskellige befolkningsgrupper.

• Følsomhedsanalyse: Uanset om man justerer for inflation med alternative prisindekser, inkluderer føderale skatter og overførsler, måler indkomst ved senere aldre (f.eks. 40 år) eller justerer for familiestørrelse, forbliver den overordnede konklusion den samme: absolut mobilitet er faldet markant. Selv når man tager højde for potentielle underrapporteringer af indkomst eller stigninger i frynsegoder, ændrer det ikke det grundlæggende billede af et skarpt fald fra 1940'ernes og 1950'ernes satser på 80-90%.

• Heterogenitetsanalyse: Faldet i absolut mobilitet har været et systematisk og udbredt fænomen i hele USA siden 1940, dog med regionale forskelle. Især i det industrielle Midtvesten, som Michigan, Indiana, Illinois og Ohio, har faldet været særligt skarpt, med mere end 45 procentpoint i nogle stater. Mindre fald er set i stater som Massachusetts og New York. Når det kommer til køn, har sønner oplevet et stejlt fald i chancerne for at tjene mere end deres fædre (fra 95% i 1940 til 41% i 1984), hvilket understreger en markant forringelse af amerikanske mænds økonomiske udsigter. For døtre er billedet mere nuanceret; deres chancer faldt først, men steg derefter en smule mod 1984, primært på grund af den øgede kvindelige arbejdsmarkedsdeltagelse og indtjening over perioden.

Fremtiden for den Amerikanske Drøm

Konklusionen er klar: udsigten til, at børn tjener mere end deres forældre, er falmet markant i USA over det seneste halve århundrede. Faldet i absolut indkomstmobilite er ikke et isoleret fænomen, men snarere et symptom på bredere økonomiske ændringer, især den stigende økonomisk ulighed. Mens vækst er vigtig for absolut mobilitet, kræver høje niveauer af mobilitet en bredt funderet vækst, der når ud til alle dele af indkomstfordelingen.

Hvis USA ønsker at genoplive Den Amerikanske Drøm om høj absolut mobilitet, er det ikke nok med blot højere BNP-vækst. Det kræver en forpligtelse til en mere ligelig fordeling af den økonomiske vækst. Dette budskab er afgørende for politikere og samfundet som helhed, da det har vidtrækkende konsekvenser for sociale muligheder, lighed og den fremtidige dynamik i den amerikanske økonomi.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad er forskellen på absolut og relativ indkomstmobilite?
Absolut indkomstmobilite handler om, hvorvidt et barn tjener mere i realværdi end sine forældre. Relativ indkomstmobilite handler om et barns placering i indkomstfordelingen sammenlignet med forældrenes placering, altså om de rykker op eller ned på den sociale rangstige, uanset den samlede kages størrelse.

Hvor meget er den absolutte indkomstmobilite faldet i USA?
Den er faldet fra ca. 92% for børn født i 1940 til ca. 50% for børn født i 1984. Dette betyder, at kun omkring halvdelen af de børn, der kommer ind på arbejdsmarkedet i dag, kan forvente at tjene mere end deres forældre.

Hvad er de primære årsager til faldet i absolut indkomstmobilite?
De to hovedårsager er lavere BNP-vækst og en mere ulige fordeling af denne vækst, hvor en større del går til højindkomstgrupper.

Kan højere BNP-vækst alene løse problemet?
Nej, ifølge forskningen vil højere BNP-vækst alene have en begrænset effekt, hvis den økonomiske vækst fortsat fordeles ulige. En bredere og mere ligelig fordeling af væksten er afgørende for at genoprette høje niveauer af absolut mobilitet.

Hvilke grupper er mest påvirket af faldet?
Faldet har ramt bredt, men er især udtalt for familier i middelklassen og den øvre middelklasse. Geografisk har især det industrielle Midtvesten oplevet store fald. For mænd er chancerne for at overgå deres fædres indkomst faldet dramatisk, mens kvinders mønster er mere komplekst på grund af øget arbejdsmarkedsdeltagelse.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Indkomstmobilite i USA: Et Fald Siden 1940, kan du besøge kategorien Teknologi.