18/08/2025
Social mobilitet, eller evnen til at bevæge sig op eller ned i den sociale og økonomiske hierarki, er et fundamentalt aspekt af et retfærdigt samfund. I Storbritannien, som i mange andre lande, er dette et emne af stor debat og bekymring. Den uafhængige Social Mobility Commission har til opgave at vurdere fremskridt inden for social mobilitet og fremme den i England. Deres seneste undersøgelse, Social Mobility Barometer 2021, giver et rettidigt øjebliksbillede af befolkningens opfattelse af, hvordan pandemien har påvirket samfundet, hvem der har lidt mest, og hvad regeringen og andre aktører bør gøre. Resultaterne tegner et komplekst billede af øget ulighed, regionale forskelle og en klar forventning til handling fra både stat og erhvervsliv.
Pandemien har vendt op og ned på alles liv, men har især ramt dem fra dårligt stillede baggrunde hårdest. De har haft større sandsynlighed for at miste deres job, gå glip af hjemmeundervisning eller ikke få en læreplads. Samtidig har de ofte været i frontlinjejob og dermed haft større risiko for at blive smittet med virussen. Denne uretfærdighed har forstærket den eksisterende sociale ulighed, og befolkningens opfattelse af dette er krystalklar, som undersøgelsen viser.
- En Nation Delt i Klassekamp?
- COVID-19's Dybe Spor: Øget Ulighed og Mentale Helbredsudfordringer
- Baggrundens Betydning: Er Social Mobilitet Sværere?
- Generationsforskelle: Hvem havde de Bedste Muligheder?
- Regeringens og Arbejdsgivernes Rolle: Hvem Bør Gøre Mere?
- Tendenser Over Tid: En Vedvarende Kamp for Lighed
- Ofte Stillede Spørgsmål om Social Mobilitet
En Nation Delt i Klassekamp?
Undersøgelsen afslører, at næsten halvdelen af den britiske befolkning (48%) identificerer sig som arbejderklasse, mens 36% ser sig selv som middelklasse. Kun 0% identificerer sig som overklasse, hvilket vidner om en klar opfattelse af en todelt samfundsstruktur. Især aldersgruppen 50-64 år er tilbøjelig til at beskrive sig selv som arbejderklasse (54%), mens de over 65 år oftest identificerer sig som middelklasse (43%).
Et overvældende flertal – hele 79% af alle voksne i Storbritannien – mener, at der er en stor kløft mellem de sociale klasser i landet i dag. Heraf angiver 34% at kløften er 'meget stor'. Dette tal er endnu højere i Skotland og Nordirland, hvor hele 84% deler denne opfattelse, sammenlignet med 75% i det sydvestlige England. Disse tal understreger en udbredt følelse af social opdeling og ulighed på tværs af landet.
| Klasse | Alle voksne | 18-24 år | 25-49 år | 50-64 år | 65+ år |
|---|---|---|---|---|---|
| Arbejderklasse | 48% | 40% | 50% | 54% | 41% |
| Middelklasse | 36% | 42% | 33% | 31% | 43% |
| Overklasse | 0% | 1% | 0% | 0% | 0% |
| Ingen af disse | 11% | 7% | 11% | 12% | 13% |
| Ved ikke | 5% | 11% | 6% | 3% | 3% |
| Region | Procentdel, der ser stor kløft |
|---|---|
| Skotland | 84% |
| Nordirland | 84% |
| London | 81% |
| Nordvest | 80% |
| Sydøst | 79% |
| Wales | 79% |
| Yorkshire & the Humber | 79% |
| West Midlands | 78% |
| East Midlands | 77% |
| Nordøst | 77% |
| East of England | 76% |
| Sydvest | 75% |
COVID-19's Dybe Spor: Øget Ulighed og Mentale Helbredsudfordringer
Pandemien har ikke kun forstærket den eksisterende ulighed, men også skabt nye udfordringer. Over halvdelen (56%) af alle voksne i Storbritannien mener, at coronavirusudbruddet har øget uligheden i landet, hvoraf en tredjedel (33%) mener, at det er steget 'meget'. Kun 3% mener, at uligheden er faldet. Dette er et klart signal om, at pandemien har haft en differentieret og forværrende effekt på samfundet.
Ud over den økonomiske ulighed fremhæver undersøgelsen også de store konsekvenser for mentalt helbred og social interaktion. 55% af de voksne mener, at pandemiens største negative indvirkning har været på folks mentale helbred, tæt fulgt af mangel på social kontakt (44%) og jobmuligheder (26%). Dette understreger behovet for en holistisk tilgang til genopretning, der ikke kun fokuserer på økonomi, men også på trivsel.
Næsten halvdelen (47%) af briterne mener, at regeringen bør prioritere jobmuligheder i genopretningsprogrammet, efterfulgt af mentalt helbred (46%) og adgang til uddannelse (33%). Kvinder er statistisk set mere tilbøjelige end mænd til at anse mental sundhed som en topprioritet (59% mod 51% for indvirkning, og 51% mod 42% for prioritering). Dette viser en kønnet forskel i opfattelsen af pandemiens mest presserende udfordringer.
Vigtigste Negative Indvirkninger af COVID-19 og Prioriteter for Regeringen
| Indvirkning / Prioritet | Procentdel (Indvirkning) | Procentdel (Prioritet) |
|---|---|---|
| Folkens mentale helbred | 55% | 46% |
| Mangel på social kontakt | 44% | 15% |
| Jobmuligheder | 26% | 47% |
| Adgang til uddannelse | 22% | 33% |
| Folkens fysiske helbred | 18% | 20% |
| Adgang til børnepasning | 4% | 4% |
| Adgang til træning | 1% | 7% |
Selvom pandemien har haft national rækkevidde, er der markante regionale forskelle i opfattelsen af dens indvirkning. Over en tredjedel (35%) af dem, der bor i det nordlige England, følte, at COVID-19 havde påvirket beskæftigelsen i deres område mere end andre dele af landet, mens kun 17% i dele af syd sagde det samme. Dette peger på, at nogle regioner føler sig hårdere ramt og mere overladt til sig selv.
Regionale Forskelle i Opfattet Indvirkning på Beskæftigelse og Uddannelse
| Region | Lidt mere ramt (Uddannelse) | Lidt mere ramt (Beskæftigelse) |
|---|---|---|
| Nord | 21% | 35% |
| Nordirland | 18% | 26% |
| London | 16% | 26% |
| Midlands og Wales | 14% | 22% |
| Skotland | 10% | 19% |
| Resten af Syd | 8% | 17% |
Næsten to femtedele (39%) af befolkningen mener, at det bliver sværere for folk fra mindre privilegerede baggrunde at rykke op i det britiske samfund. Dette er især udbredt blandt de 25-49-årige (42%) og 50-64-årige (41%). Selvom 23% mener, det bliver lettere – et tal, der er steget siden 2017 – er den overordnede tendens, at social mobilitet er en opadgående kamp for mange.
46% af briterne mener, at ens plads i samfundet primært bestemmes af ens baggrund og ens forældre. Dette er en stærk indikation af, at mange ser samfundet som et system, hvor ens startposition er afgørende for ens fremtidige succes, snarere end individuelt talent og hårdt arbejde. Især yngre aldersgrupper (51% af 18-24-årige og 52% af 25-49-årige) deler denne opfattelse. Kun en tredjedel (35%) af alle voksne mener, at alle har en fair chance for at nå så langt, som deres talent og hårdt arbejde vil bringe dem, men dette tal er højere blandt de ældre (47% af de over 65 år).
Selvom mange mener, at deres familiebaggrund ikke har haft nogen indflydelse på deres uddannelse eller karriere, viser undersøgelsen interessante nuancer. 33% siger, at deres baggrund gav dem fordele i uddannelsen, 25% i karrierevalg og 20% i karrierefremgang. Det er dog bemærkelsesværdigt, at jo højere uddannelsesniveau en person har, desto mere sandsynligt er det, at de mener, deres familiebaggrund har været en fordel (48% for højtuddannede sammenlignet med 20% for lavtuddannede).
Opfattet Indflydelse af Familiebaggrund på Uddannelse og Karriere
| Område | Fordele | Ulemper | Ingen | Ved ikke |
|---|---|---|---|---|
| Din uddannelse | 33% | 17% | 45% | 5% |
| Dit karrierevalg | 25% | 16% | 51% | 7% |
| Din fremgang på arbejdet | 20% | 16% | 51% | 7% |
For personer fra etniske minoritetsbaggrunde (BME) er billedet mere komplekst. De er mere tilbøjelige end hvide personer til at sige, at deres familiebaggrund har haft en indvirkning på deres uddannelse, karrierevalg og fremgang på arbejdspladsen. Mens 47% af BME-respondenterne mener, at deres baggrund har givet dem en fordel i uddannelsen (vs. 31% for hvide), er de også mere tilbøjelige til at sige, at deres baggrund har været en ulempe for deres karrierevalg (26% BME vs. 16% Hvide) og fremgang på arbejdet (23% BME vs. 14% Hvide). Dette understreger de unikke udfordringer, som etniske minoriteter kan stå over for i jagten på social mobilitet.
Generationsforskelle: Hvem havde de Bedste Muligheder?
Når briterne sammenligner sig med deres forældre, er de generelt mere tilbøjelige til at sige, at de har det bedre, især hvad angår uddannelse (64% bedre stillet vs. 6% dårligere stillet), økonomi (49% vs. 26%) og levestandard (48% vs. 18%). Dette billede er dog ikke ens for alle generationer. De over 65 år føler sig generelt bedre stillet på alle områder, mens de yngre generationer (18-49 år) i højere grad føler sig dårligere stillet end deres forældre, især med hensyn til bolig, jobsikkerhed og jobtilfredshed. For eksempel rapporterer 25-49-årige en netto -22% for boligsituationen, hvilket indikerer en markant forværring sammenlignet med deres forældre.
Nettofølelse af at være Bedre eller Dårligere Stillet end Forældre (% Bedre - % Dårligere)
| Mål | 18-24 år | 25-49 år | 50-64 år | 65+ år |
|---|---|---|---|---|
| Din boligsituation | -9% | -22% | 24% | 55% |
| Din jobsikkerhed | -11% | -14% | -10% | 25% |
| Din finansielle situation | 9% | 1% | 32% | 62% |
| Jobtilfredshed | -5% | -7% | 7% | 35% |
| Din position i samfundet | 8% | 5% | 17% | 34% |
| Din samlede levestandard | 24% | 9% | 34% | 65% |
| Den uddannelse du modtog | 48% | 50% | 60% | 72% |
Når det kommer til hvilke generationer, der har haft de bedste muligheder, mener offentligheden, at folk født i 1960'erne og 1970'erne (Generation X) har haft de fleste muligheder for at rykke op i samfundet (24%) og mest frihed til at gøre, hvad de ville i livet (27%). Generation Z (født efter år 2000) anses for at have haft den bedste adgang til uddannelsesmuligheder (30%) og også en høj grad af frihed (27%). Derimod anses den 'Tavse Generation' (født før Anden Verdenskrig) for at have haft færrest muligheder på alle områder.
Opfattelse af Generationsfordele
| Fordel | Tavse Generation | Baby Boomers | Generation X | Generation Y | Generation Z |
|---|---|---|---|---|---|
| Mest mulighed for at rykke op i samfundet | 1% | 17% | 24% | 20% | 15% |
| Mest frihed til at gøre, hvad de ville i livet | 2% | 10% | 27% | 18% | 27% |
| Bedste uddannelsesmuligheder | 1% | 8% | 20% | 26% | 30% |
| Højeste levestandard | 2% | 17% | 22% | 18% | 24% |
| Bedst i stand til at få god bolig | 2% | 25% | 33% | 17% | 8% |
| Bedste finansielle situation | 2% | 19% | 25% | 20% | 11% |
| Mest jobsikkerhed | 5% | 31% | 26% | 11% | 4% |
| Mest jobtilfredshed | 3% | 16% | 19% | 12% | 5% |
Regeringens og Arbejdsgivernes Rolle: Hvem Bør Gøre Mere?
Befolkningen er tydelig i deres forventninger til, hvem der skal tage ansvar for at forbedre social mobilitet. To tredjedele (64%) mener, at dem, der 'lige akkurat klarer sig', ikke får nok støtte fra regeringen, og over halvdelen (52%) mener, at regeringen bør gøre mere for de dårligst stillede i samfundet. Samtidig mener et flertal (60%), at de mest velstillede får for meget støtte.
Når det kommer til, hvilke institutioner der er bedst rustet til at påvirke social mobilitet og sikre lige muligheder, peger de fleste på skoler (46%), efterfulgt af centralregeringen (37%) og arbejdsgivere (36%). Dette indikerer, at der ses et kollektivt ansvar, hvor uddannelsessystemet spiller en central rolle i at udjævne forskelle fra en tidlig alder.
Interessant nok viser undersøgelsen også en stigende opfattelse af, at arbejdsgivere bør tage ansvar. To femtedele (42%) af briterne mener, at arbejdsgivere bør handle for at forbedre social mobilitet, hvilket er en markant stigning fra 31% i 2019. Jo yngre man er, desto mere sandsynligt er det, at man mener, at arbejdsgivere bør tage ansvar (53% af 18-24-årige vs. 36% af de over 65 år). Personer fra etniske minoritetsbaggrunde er også mere tilbøjelige til at mene, at arbejdsgivere bør handle (58% sammenlignet med 41% for hvide respondenter).
| Gruppe | Bør handle | Bør ikke handle | Ved ikke |
|---|---|---|---|
| Alle voksne i UK | 42% | 27% | 31% |
| Hvide | 41% | 28% | 31% |
| BME | 58% | 14% | 27% |
| 18-24 år | 53% | 15% | 32% |
| 25-49 år | 44% | 23% | 33% |
| 50-64 år | 40% | 30% | 30% |
| 65+ år | 36% | 36% | 29% |
Tendenser Over Tid: En Vedvarende Kamp for Lighed
Over de seneste fem år har briterne konsekvent ment, at der er en stor kløft mellem de sociale klasser, og denne opfattelse er steget en smule siden 2018. 79% ser en stor kløft i 2021, hvilket er på samme niveau som i 2017 (79%). Samtidig mener flere end nogensinde, at det bliver lettere for de mindst privilegerede at rykke op i samfundet (23% i 2021 mod 18% i 2017), men stadig mener to femtedele (39%) at det bliver sværere – et tal der har været stabilt siden 2019.
På trods af pandemien har der været en markant stigning i andelen af mennesker, der siger, at deres nuværende finansielle situation er bedre nu, end den var for ti år siden (44% i 2021 mod 37% i 2017). Dette kan potentielt hænge sammen med, at nogle har sparet penge under nedlukningen, mens andre har oplevet det modsatte. Dog er det fortsat et vedvarende tema, at omkring halvdelen af befolkningen mener, at de dårligst stillede ikke får nok støtte fra regeringen.
Overordnet set ser briterne et delt land, hvor store forskelle i muligheder afhænger af, hvor man bor. 74% rapporterer at se 'store forskelle' i 2021, hvilket er en lille stigning siden 2017 (71%). Dette understreger behovet for målrettede indsatser i de 'koldeste pletter' af England, hvor social mobilitet er særligt udfordret.
Her besvarer vi nogle af de mest almindelige spørgsmål vedrørende social mobilitet i Storbritannien, baseret på den seneste undersøgelse.
Spørgsmål: Hvad er social mobilitet?
Svar: Social mobilitet henviser til en persons eller en families evne til at bevæge sig op eller ned ad den socioøkonomiske stige. Det kan være i form af uddannelse, indkomst, erhverv eller social status i forhold til ens forældre eller i løbet af ens eget liv. En høj grad af social mobilitet betyder, at alle har en fair chance for at lykkes, uanset deres baggrund.
Spørgsmål: Hvordan har COVID-19-pandemien påvirket social mobilitet i Storbritannien?
Svar: Undersøgelsen viser, at over halvdelen af briterne mener, at pandemien har øget uligheden i landet markant. Den har især ramt dem fra dårligt stillede baggrunde hårdest, med større jobtab, forringet adgang til uddannelse og øget risiko for smitte. Pandemien har også haft store negative konsekvenser for det mentale helbred og social kontakt på tværs af befolkningen.
Spørgsmål: Hvilke institutioner mener befolkningen bør gøre mest for at forbedre social mobilitet?
Svar: Befolkningen peger primært på skoler (46%) som de bedst rustede til at forbedre social mobilitet. Derefter kommer centralregeringen (37%) og arbejdsgivere (36%). Generelt er der en forventning om, at både central- og lokalregeringer bør gøre mere for at sikre lige muligheder for alle.
Spørgsmål: Er det sværere eller lettere for folk fra dårligt stillede baggrunde at rykke op i samfundet i dag?
Svar: Næsten to femtedele (39%) af befolkningen mener, at det bliver sværere for folk fra mindre privilegerede baggrunde at rykke op i det britiske samfund. Selvom en voksende andel (23%) mener, det bliver lettere, er den overordnede opfattelse, at social mobilitet fortsat er en udfordring for mange, især for de yngre aldersgrupper, der i højere grad føler sig begrænset af deres baggrund.
Spørgsmål: Hvilken rolle bør arbejdsgivere spille i social mobilitet?
Svar: Et stigende antal briter (42%) mener, at arbejdsgivere bør tage handling for at forbedre social mobilitet. Denne opfattelse er især stærk blandt yngre generationer og etniske minoriteter, hvilket afspejler en forventning om, at virksomheder har et socialt ansvar for at skabe fair muligheder på arbejdsmarkedet, uanset baggrund.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Social Mobilitet i UK: Offentlighedens Syn, kan du besøge kategorien Teknologi.