Forvandl din Raspberry Pi til din Bredbåndsrouter

Forestil dig dette scenarie: En helt almindelig tirsdag, midt i arbejds- og skoledagen, hvor to voksne er dybt begravet i videomøder, en teenager følger onlineundervisning, og et mindre barn streamer tegnefilm. Pludselig – sort skærm! Intet internet! En gruppe håndværkere havde, uheldigvis, klippet bredbåndskablerne over. En katastrofe for en moderne familie, der er dybt afhængig af onlineforbindelse.

Den eftermiddag samledes vi rundt om køkkenbordet, mobiltelefoner tændt med hotspots aktiveret for at komme igennem resten af dagen. Men dette var tydeligvis ikke en holdbar løsning på længere sigt. Bredbåndsfirmaet meddelte, at reparationen ville tage uger på grund af den omfattende skade – fortovet skulle brydes op! Jeg måtte tænke hurtigt og finde en pragmatisk løsning.

I denne artikel vil jeg dele de trin, jeg tog for fuldstændigt at erstatte mit hjemmebredbånd med en Raspberry Pi og en ledig mobiltelefon. Jeg vil vise dig resultaterne af dette uventede, men utroligt succesfulde, eksperiment. Det er et vidnesbyrd om, hvor robust og tilpasningsdygtig moderne teknologi kan være, når den presses til det yderste.

Nødvendigt udstyr: Hvad skal du bruge?

For at skabe denne innovative internetløsning anvendte jeg følgende udstyr, udover mit eksisterende hjemmenetværk:

• Raspberry Pi 3B: Hjernen i vores nye setup. Denne lille, men kraftfulde computer er utrolig alsidig.
• Telefonholder (valgfrit, men praktisk): Til at holde telefonen stabil og i en god position for signal.
• Micro SD-kort (jeg brugte et 16GB kort, men 4GB eller endda 2GB skulle være tilstrækkeligt): Til at installere operativsystemet på Raspberry Pi’en.
• USB-kabel til Pi'en og en passende USB-strømforsyning (Pi'en kræver stabil strøm): En pålidelig strømkilde er afgørende for stabilitet.
• USB-kabel til at forbinde telefonen til Pi'en (dette oplader også telefonen): Dette er den primære datakilde.
• En mobiltelefon med et dataabonnement og mulighed for USB-tethering.

Dette beskedne udvalg af udstyr var alt, hvad der skulle til for at genoprette forbindelsen til omverdenen. Det er fascinerende, hvor lidt der i virkeligheden skal til, når man er kreativ og har den rette viden.

Mit eksisterende hjemmenetværk: En fordel

Heldigvis er mit hjemmenetværk uafhængigt af bredbåndsudbyderen. Jeg har en kombination af et mesh-netværk til at sprede Wi-Fi overalt til enheder, der bevæger sig eller kun har Wi-Fi (telefoner, tablets, laptops, konsoller, sikkerhedskameraer osv.). Jeg bruger et par TP-Link Deco M9 enheder til dette formål.

Derudover anvender jeg powerline-adaptere til enheder, der ikke flytter sig (kontoropsætning, tv osv.). Dette er en overraskende effektiv opsætning; jeg havde ikke forventet, at powerline ville fungere så godt, som det gør. Selv gennem forlængerledninger får jeg en god nok forbindelse og hastigheder til dagligt arbejde, videoopkald, streaming af musik og film osv. Mit TV har Ethernet, men ingen Wi-Fi, så der er en powerline-adapter bag TV'et og en mini-switch til at fordele forbindelsen til forskellige enheder, der bor bag TV'et. For at holde det ryddeligt bruger jeg en af disse geniale kabelopbevaringsbokse.

Vi bruger kun bredbåndsrouteren til at levere internetforbindelsen; Wi-Fi er deaktiveret, DHCP er deaktiveret – det er blot en dum router, der er forbundet til telefonlinjen og derefter ind i hjemmenetværket via et Ethernet-kabel. Som sådan, hvis jeg kan erstatte bredbåndsrouteren med noget andet med internetforbindelse, så skulle hele huset være oppe at køre igen... hmm...

Mobiltelefon og Raspberry Pi Netværk: Den intelligente kobling

Når jeg arbejder eksternt, plejer jeg regelmæssigt at tætte min laptop til min telefon via USB, ved at bruge min telefons data til at oprette forbindelse til internettet efter behov. Spørgsmålet var, hvordan jeg kunne anvende denne metode til hele huset? Det var her, den kreative tænkning for alvor begyndte.

Valg af software: OpenWRT

Fra tidligere eksperimenter vidste jeg, at routere blot kører Linux og kan få deres firmware flashet til noget andet (jeg elskede at gøre dette med billige, gamle hjemme-NAS-routere og forvandle dem til webservere og lignende). De mest populære routerdistributioner (også kaldet “distros”), der understøtter USB-tethering, som jeg kender til, er “OpenWRT” og “DD-WRT”. OpenWRT virkede mere brugervenlig, og jeg ville have noget op at køre hurtigt, så jeg valgte den.

Valg af hardware: Raspberry Pi

Jeg ville helst ikke rode med bredbåndsudbyderens router, så – efter at have tjekket, at den ikke understøttede USB-tethering ud af boksen – begyndte jeg at tænke på, hvad jeg ellers kunne installere OpenWRT på. Jeg havde en ekstra Archer C7, men det føltes stadig som overkill… ind kom Raspberry Pi! (som sædvanlig). Det viser sig, at der findes en Raspberry Pi-version af OpenWRT. Jeg downloadede den (via min laptop tættet til min telefon over USB) og flashede den til et ekstra microSD-kort (heldigvis havde jeg et par stykker til en sådan nødsituation). Du skal sørge for at få den rigtige version til din specifikke Raspberry Pi-model, da understøttelsen af forskellige funktioner kan variere.

Byggeprocessen: Trin for trin til en ny internetforbindelse

Dette er kernen i løsningen, og jeg vil guide dig igennem processen, så du selv kan replikere den, hvis behovet opstår.

1. Forberedelse og første forbindelse

Jeg satte kortet i Pi'en, tilsluttede Pi'en til min laptops Ethernet-port og frakoblede min telefon. Husk, at jeg ingen internet havde, og ingen Wi-Fi, så jeg måtte oprette forbindelse til Raspberry Pi direkte via Ethernet. Ved at oprette forbindelse via SSH til standard-IP'en for OpenWRT (192.168.1.1) blev jeg mødt af busybox OpenWRT velkomstskærmen. Først og fremmest: Skift standard (tomme) root-adgangskode med kommandoen passwd! Dette er et vigtigt sikkerhedstrin, som man aldrig må springe over.

2. Installer USB-tethering support

Nu skulle jeg installere understøttelse for USB-tethering. Men for at gøre dette, skulle Raspberry Pi'en være online. Telefonen kom frem igen, i Wi-Fi hotspot-tilstand, og jeg åbnede en browser på min stadig Ethernet-forbundne laptop til Pi-IP-adressen. Fra webinterfacet kunne jeg logge ind med root og den adgangskode, jeg lige havde indstillet, navigere til Netværk > Trådløst, trykke på “Scan” og oprette forbindelse til min telefons hotspot, og gemme denne forbindelse. Tilbage til SSH – Pi'en skulle nu have internetadgang, da den var forbundet via Wi-Fi til min telefon. Dette var dog ikke ideelt; jeg ville foretrække at bruge en USB-forbindelse til tethering i stedet for telefonens Wi-Fi hotspot.

Derfor var det tid til at installere USB-tethering support på Pi'en. Jeg brugte følgende kommando:

opkg update && opkg install kmod-usb-net-rndis

Når det var afsluttet, slukkede jeg telefonens hotspot og tilsluttede den til Pi'en via USB. Da jeg så USB-forbindelsesmeddelelsen, skiftede jeg fra standarden “opladning via USB” til “USB-tethering” (også kaldet “RNDIS” på min anden telefon; begge gør det samme). På den måde vil den altid vælge “USB-tethering”, hvis jeg skal frakoble og tilslutte den igen. Tilbage til OpenWRT web-brugerfladen: Netværk > Interfaces > Tilføj ny grænseflade og valgte den nye “usb0”-mulighed, da jeg valgte, hvilken grænseflade der skulle dækkes.

3. Test og finjustering

Da jeg stadig var logget ind på SSH, startede jeg en ping for at teste… og… det virkede! Laptopen var forbundet til Pi'en over Ethernet, som var forbundet til telefonen over USB, som var forbundet til internettet over 4G! Det var et øjeblik af ren triumf at se pakkerne flyde frit.

Sammensætning og den store test

Næsten i mål; kun et sidste trin manglede. Da jeg blot ville udskifte den eksisterende router for at få hele huset online igen, skulle jeg indstille Pi'ens IP-adresse til routerens og deaktivere DHCP. Over til OpenWRT web-brugerfladen, besøg Netværk > Interfaces og tryk på “Rediger” på “lan”-forbindelsen. Herfra kan du indstille en statisk adresse til den IP, du ønsker – jeg indtastede min gamle routers IP-adresse – og deaktivere DHCP (mit mesh-netværk klarer det). Det er vigtigt at sikre, at der ikke er konflikter i netværket.

Da dette alt var gjort, tog jeg Ethernet-stikket ud af bredbåndsrouteren, satte det i Pi'en og tændte den… et par sekunder senere skiftede statuslampen på mit Deco mesh-netværk fra rød til grøn, hvilket indikerede, at hjemmenetværket havde internetadgang! Succes!

Jeg gik ud i køkkenet og bad Alexa om at spille musik – og det virkede. Jeg var så stolt, men resten af huset sov, så jeg kunne ikke prale før næste dag! Dette blev alt sammen gennemført på mindre end en time – jeg var forbløffet over hastigheden og effektiviteten af løsningen.

Resultater og uventet succes

Jeg startede en hastighedstest og fik overraskende gode resultater; hurtigere end jeg havde forventet. I løbet af den følgende dag flyttede jeg telefonen rundt, indtil den fik så mange 4G-signalbjælker som muligt, hvilket øgede båndbredden med et par Mbps mere. Latency var stadig ikke fantastisk, men det er, hvad man får med 4G. Dette er en mobilforbindelse, så perfektion kan ikke forventes, men den var mere end tilstrækkelig.

Den næste dag begrænsede alle forsigtigt video-brugen under opkald, men det gik alt sammen godt. Dagen efter gik vi tilbage til normal og indså, at videoopkald fungerede som før, selv med tre af os på samtidig, og en af os streamede hendes klasse (eller tegnefilm – jeg kan ikke se forskel, jeg har travlt med at arbejde…), og derefter alle så Netflix/Disney+/iPlayer/Amazon Prime om aftenen. Den indledende start af en stream er lidt langsom, men når den først starter, er der ingen mærkbare problemer med buffering eller videokvalitet.

Det var så vellykket, at jeg har købt et nyt ubegrænset data-SIM-kort for 15 pund mindre om måneden, end jeg betalte for bredbånd, og opsagt vores bredbåndskontrakt. Jeg købte endda en “rigtig” 4G-router for at erstatte min MacGyvering-løsning, men den fik faktisk langsommere hastigheder end min opsætning, så jeg returnerede den og holdt fast i min. Det er et bevis på, at DIY-løsninger ofte kan overgå kommercielle produkter, især når de er skræddersyet til specifikke behov.

Mit hjemmebredbånd gik fra at være afhængigt af en stor, klodset router med en fast forbindelse, til at være en kompakt og mobil løsning, drevet af en lille computer og en telefon. Det overrasker mig stadig, at det fungerer så godt, for at være ærlig. Dette vil forhåbentlig holde os kørende, indtil kablet er repareret, hvorefter jeg kan beslutte, om jeg vil vende tilbage til kedelige gamle kabler i stedet for MAGISK LUFTINTERNET.

Hvis du har udstyret, hvorfor så ikke selv prøve? Dette virker sandsynligvis kun rigtigt, hvis du befinder dig i en by, hvor 4G-signalet er stærkt. Det er en fantastisk måde at teste dine tekniske færdigheder og opnå en frihed fra traditionelle udbydere, som mange drømmer om.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

1. Hvilken Raspberry Pi model skal jeg bruge?

For denne specifikke løsning blev en Raspberry Pi 3B brugt, som er meget udbredt og har god understøttelse. Nyere modeller som Raspberry Pi 4 eller 5 ville sandsynligvis også fungere og måske endda give bedre ydeevne, men de kræver muligvis en specifik OpenWRT-build til netop den model. Sørg altid for at downloade den korrekte firmware til din Pi-model.

2. Er dette en permanent løsning eller kun til nødsituationer?

Oprindeligt var det en nødløsning, men den viste sig at være så effektiv, at den blev en permanent erstatning for det kablede bredbånd i forfatterens tilfælde. Det afhænger dog af dine specifikke behov for hastighed, stabilitet og mobildækning i dit område. For mange kan det være en omkostningseffektiv og fleksibel langsigtet løsning.

3. Hvilke mobiltelefoner understøtter USB-tethering?

De fleste moderne smartphones (både Android og iOS) understøtter USB-tethering. Indstillingen findes typisk under netværksindstillingerne, ofte mærket som 'Hotspot & Tethering' eller lignende. Det er vigtigt at vælge 'USB-tethering' eller 'RNDIS' for at Pi'en kan genkende forbindelsen korrekt.

4. Hvad er OpenWRT, og hvorfor vælge det?

OpenWRT er en open-source firmware til routere, baseret på Linux. Det giver brugerne fuld kontrol over deres netværksudstyr og mulighed for at installere forskellige pakker og funktioner, som standardroutere ikke tilbyder. Det blev valgt her på grund af dets robusthed, fleksibilitet og specifikke understøttelse af USB-tethering på Raspberry Pi.

5. Hvad hvis jeg ikke har en mesh-netværksopsætning?

Selvom forfatteren havde en mesh-netværksopsætning, er det ikke et krav. Du kan tilslutte Raspberry Pi'en direkte til en almindelig router eller switch i dit hjemmenetværk. Det vigtigste er, at Pi'en kan distribuere internetforbindelsen fra telefonen til resten af dit lokale netværk. Du skal dog sikre dig, at du korrekt deaktiverer DHCP på Pi'en, hvis din eksisterende router allerede håndterer det, for at undgå IP-konflikter.

6. Er der nogen begrænsninger med denne løsning?

De primære begrænsninger er afhængighed af mobilnetværksdækning og signalstyrke, potentiel højere latency sammenlignet med fiberoptisk bredbånd, og den månedlige datagrænse på dit mobilabonnement, hvis du ikke har et ubegrænset abonnement. For tungt gaming eller meget båndbreddekrævende opgaver kan latency være en faktor, men for daglig brug, streaming og videoopkald er det ofte tilstrækkeligt.

Denne innovative løsning understreger vigtigheden af at være forberedt og at tænke kreativt, når uventede tekniske udfordringer opstår. Det er et fremragende eksempel på, hvordan relativt simpelt udstyr kan konfigureres til at løse komplekse problemer.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forvandl din Raspberry Pi til din Bredbåndsrouter, kan du besøge kategorien Teknologi.